Formand for fødevarenetværk: Danskerne vil have identitet og kvalitet

Efterspørgslen af lokalt produceret fødevarer vil stige, vurderer paraplyorganisation for danske fødevarenetværk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er en stigende efterspørgsel af lokalt producerede varer i juletiden, og den generelle efterspørgsel vil uden tvivl stige.

Det vurderer Laurids Siig Christensen, der er formand for Smagen af Danmark, en paraplyorganisation for danske fødevarenetværk.

quote Man interesserer sig i højere grad for det lokale og nye former for bæredygtig produktion

Laurids Siig Christensen, formand for Smagen af Danmark

Han mener, at tendensen med at handle lokalt er et modefænomen, der på længere sigt kan være med til at udvikle produktionen af lokale fødevarer.

- Man interesserer sig i højere grad for det lokale og nye former for bæredygtig produktion, siger Laurids Siig Christensen.

Derfor forudser han et skifte i forhold til at handle lokalt.

- I øjeblikket ser vi en tendens, hvor man taler om det lokale. Varens oprindelse og identitet har givetvis en betydning, men vi vil opleve en paradigmeskift, som i højere og højere grad handler om kvaliteter. Mere bæredygtige måder at producere på, nye kvaliteter, bedre fødevarer. Det vil være den blivende identitet, at man både søger identitet og kvalitet i det, man køber.

Kunderne er villige til at betale lidt mere

Hvorfor oplever vi den udvikling?

- Udviklingen i Danmark har i høj grad været drevet af små fødevareproducenter, der har insisteret på at producere fødevarer på andre måder, end man gjorde for 10 til 15 år siden. Man insisterede på, at det kunne lade sig gøre at drive en fødevareproducerede virksomhed på helt anden form for økonomi, end at man blot afleverer en højt specialiseret råvarer ved stalddøren, som bliver transporteret rundt i verden til forarbejdning. Nu findes der fødevareproducenter, der producerer fødevarer, som ingen havde drømt om for 15 år siden, svarer Laurids Siig Christensen. 

Læs også
Lokale fødevarer hitter i julen: Jeg vil vide, hvor produkterne kommer fra
Læs også
Lokale fødevarer hitter i julen: Jeg vil vide, hvor produkterne kommer fra

Hos Smagen af Danmark oplever man ligesom regionens fødevareproducenter, at kunderne i julen er villige til at betale lidt mere for en lokale økologiske ænder eller øl. Den interesse ser organisationen især på sin egen webshop, der forhandler fødevarer fra hele landet

- Men den direkte kontakt med forhandler og forbruger bliver også en trend, som holder fremover, siger Laurids Siig Christensen. 

Julehandlen forventes at slå rekord i år.  De første 21 dage af december har vi danskere allerede brugt 28,3 milliarder kroner.  Det er en stigning på 5,1 procent i forhold til samme periode sidste år. Også her i regionen mærker de lokale fødevareproducenter fremgangen.

 


Nyhedsoverblik