Formand for Digegruppen: Vi vil se handlinger

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har afsat ekstra midler til sagsbehandling af diger, men ved Næsby Strand vil de se handling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne ved Næsby Strand vil se resultater, før de kan glæde sig over erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens initiativ.

Ministeren har afsat en ekstrabevilling til Natur og Miljøklagenævnet, så behandlingstiden for beboernes ønske om diger bliver kortere.

- Vi har haft nok med gode intentioner. Nu vil vi se handlinger, slår formanden for Digegruppen Næsby Strand, Jens Friis, fast.

Beboerne frygter for vinterens storm

Husene ved Næsby Strand bliver jævnligt oversvømmet, når der er storm over regionen. Siden 2013 har de søgt om at kunne sætte diger op ved havet, men sagen er endt hos Natur og Miljøklagenævnet på ubestemt tid.

Og uanset ministerens løfte om kortere sagsbehandling, så kan beboerne se frem til en vinter uden diger.

- Det er uacceptabelt for os, når vi hver dag går og frygter for en oversvømmelse. Men det er da positivt, at der bliver set på det nu. Det kan vel kun forbedre vores situation, fortæller Jens Friis, formand for Digegruppen Næsby Strand.

 


Nyhedsoverblik