Det vi har sammen

Formand for danske småøer: Ophæv betalingsringen om øerne

I sommer sidste år stemte Folketinget ja til en lov om at sænke færgetaksterne. Ordningen var målrettet den turistmæssige lavsæson, hvor der er det største potentiale for øge turismen på øerne. Foto: TV ØST

Transportministeren er tirsdag kaldt i samråd om billiger færgepriser til øerne. Ø-formanden håber, at ministeren vil sikre trafikal ligestilling.

Tirsdag eftermiddag er to ministre fra Liberal Alliance kaldt i samråd om billiger færgepriser til de danske småøer.

Og her håber formanden Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, at ministrene vil ophæve den betalingsring i form af høje priser, som, hun mener, ligger om de danske småøer.

-Jeg håber, de nye ministre bakker op om den trafikale ligestilling, hvor landevejsprincippet indføres, siger Dorthe Winther til TV ØST.

Det er vigtigt fordi, det kan booste livet på småøerne med turisme og erhverv og i sidste ende øge bosætningen

Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Princippet handler i sin enkel om en ligestilling mellem øer og fastland, hvor det skal koste det samme at sejle med færge som at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen.

Øger bosætningen

Dorthe Winther vurder, at den forløbende periode med lavere billetpriser ude for højsæsonen indtil videre har haft en positiv effekt på flere øer.

- Flere færger har meldt om et stigende antal besøgende på øer, siger hun og tilføjer: 

Læs også S kalder transportminister i samråd om billige færgepriser

- Det er vigtigt fordi, det kan booste livet på småøerne med turisme og erhverv og i sidste ende øge bosætningen.

Socialdemokrater kræver svar

Det er transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), som tirsdag skal svare på, om det er regeringens holdning, at der skal indføres fuld trafikal ligestilling, så det kommer til at koste det samme at sejle en kilometer, som det koster at køre en kilometer på landevejen.

I sommer sidste år stemte Folketinget ja til en lov om at sænke færgetaksterne. Ordningen var målrettet den turistmæssige lavsæson, hvor der er det største potentiale for øge turismen på øerne.

Det er den ordning, som har socialdemokraterne, Rasmus Prehn og Lea Wermelin, fra Transport-, Bygnings- og Boligudvalget ønsker svar på fra de nye liberale ministre.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App