Formand for ældreudvalget: Jeg regnede med, de var anstændige

Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune: - Jeg havde regnet med, at de var anstændige, sådan siger Marie-Louise Brehm Nielsen (V) om Pleje Plus. Foto: TV ØST

- Pleje Plus har åbenbart valgt et tidspunkt, hvor det skulle gøre allermest ondt på os, siger formanden for Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune.

Pleje Plus har indgivet konkursbegæring. Det betyder, at firmaet i dag er stoppet med at levere pleje til borgerne i Lolland Kommune.

Formanden for Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune er uforstående over firmaets måde at handle på.

- Jeg synes, at det er trist - især på de ældres vegne. Jeg kan slet ikke forstå, at når man driver et plejefirma, at man kan kere sig så lidt om dem, der har behov for hjælp, siger Marie-Louise Brehm Nielsen (V), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune.

Jeg havde hørt rygterne allerede i går. Pleje Plus har åbenbart valgt et tidspunkt, hvor det skulle gøre allermest ondt på os, mens folk er på ferie.

Marie-Louise Brehm Nielsen (V), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune.

Tre måneders opsigelse

Det er kommet bag på formanden, at Pleje Plus ikke overholder deres opsigelsesperiode.

- Jeg havde regnet med, at de var anstændige og overholdt de tre måneders opsigelse, som de havde fået. Men alt kan åbenbart ske, når det drejer sig om det firma, siger Marie-Louise Brehm Nielsen til TV ØST.

Alligevel havde hun set den komme i går.

- Jeg havde hørt rygterne allerede i går. Pleje Plus har åbenbart valgt et tidspunkt, hvor det skulle gøre allermest ondt på os, mens folk er på ferie, siger hun.

Hun opfordrer medarbejdere i Pleje Plus og andre til at søge job i kommunens hjemmepleje.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App