Formand for Ældreråd kræver dagsrapporter fra Pleje Plus

Formanden for Ældrerådet i Lolland Kommune, May-Brit Horst, vil have, at politikerne tvinger plejefirmaet Pleje Plus til at indsende dagsrapporter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften mødes byrådspolitikere fra Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune i et lukket møde for at diskutere Pleje Plus´ fremtid som samarbejdspartner.

Helt konkret skal de drøfte, hvorvidt samarbejdet med det private plejefirma skal forsætte. Men allerede inden mødet er formanden for kommunens ældreråd klar med et ønske til byrådspolitikerne.

- Jeg håber, de bliver enige om, at de får dagsrapporter, så man kan følge med i, om det går den rigtige vej. Det vil være mit ønske til politikerne, siger May-Brit Horst, formand for Ældrerådet i Lolland Kommune, til TV ØST.

Det skal ifølge hende være administrationen, der skal modtage indrapporteringerne. 

holger_schou_rasmussen.jpg
Læs også
Borgmester truer Pleje Plus med at ophæve samarbejdet
holger_schou_rasmussen.jpg
Læs også
Borgmester truer Pleje Plus med at ophæve samarbejdet

- Og dem må politikerne have hver dag, tilføjer formanden for Ældrerådet.

Har modtaget 250 klager

Siden Pleje Plus overtog 456 plejekrævende borgere, har Lolland Kommune modtaget 266 henvendelser fra borgere og pårørende, hvoraf omkring 250 kan karakteriseres som klager.

Tidligere på dagen gav borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), det private plejefirma et ultimatum. 

Læs også
Formand for Ældreråd: Jeg er skuffet, trist og vred
Læs også
Formand for Ældreråd: Jeg er skuffet, trist og vred

- Jeg har gjort det helt klart for ledelsen af Pleje Plus, at der kun er to slutninger på denne sag: Enten genetablerer de den stabile drift, vi så i efteråret, eller også slutter vores samarbejde med Pleje Plus. Vi vil ikke se flere røde sager, og vi kan ikke acceptere, at der er så mange mangler, som det var tilfældet i december og januar, sagde borgmesteren.


Nyhedsoverblik