Forlystelsesparker har haft en kanon sæson

Knuthenborg og Sommerland Sjælland har slået besøgsrekord i år. Nye satsninger kan være årsagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er blevet lidt fredeligere at være dyr i Knuthenborg Safaripark. Sæsonen er nemlig slut, og dermed er dyrene fri for os mennesker.

Og mennesker har der været rigtig mange af i dyreparken henover sæsonen.

- Det har været den bedste sæson nogensinde. I hvert fald i min tid. Så jeg er rigtig glad, siger parkens ejer og direktør, Christoffer Knuth.

Knuthenborg Safaripark har i 2018 haft 325.000 gæster, og det er 67.000 flere end sidste sæson. Og årsagen til den store succes skal finde i den nyåbnede Dinosaurskov.

- Vi har investeret rigtig meget i Dinosaurskoven, og vi har brugt rigtig meget tid på det. Det er folk sindssygt glade for, siger Christoffer Knuth.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Kevin Rasmussen - TV ØST
Det er især den nye Dinosaurskov, der har trukket gæster til Knuthenborg Safaripark.
Det er især den nye Dinosaurskov, der har trukket gæster til Knuthenborg Safaripark. Foto: Kevin Rasmussen - TV ØST

Også succes mange andre steder

Det er ikke kun Knuthenborg Safaripark, der har haft en god sæson i år. Også Sommerland Sjælland i Odsherred har slået besøgsrekord, og i september besøgte gæst nummer 200.000 parken.

Lalandia i Rødby slog besøgsrekord sidste år, hvor 540.000 gæster var forbi. I år når de formentlig ikke helt derop, men det det bliver tæt på, fortæller vandlandet til TV ØST.

Cirkuselefant
Læs også
Knuthenborg Safaripark tilbyder Cirkus Arenas elefanter et nyt hjem
Cirkuselefant
Læs også
Knuthenborg Safaripark tilbyder Cirkus Arenas elefanter et nyt hjem

Sæsonen i Krokodille Zoo på Falster er endnu ikke forbi, men her er de også glade for antallet af besøgende i år. Og ligesom i Knuthenborg Safaripark handler det om nye satsninger.

-  2018 har været fantastisk. Vi har lavet nogle nye tiltag, der gør, at vi er blevet mere anerkendte. En af de store ting er helt klart, at vi har fået vores brune motorvejsskilte, som er et projekt, vi har kæmpet for i rigtig land tid, siger den daglige leder, Niklas Skipper.

- Det er endelig lykkedes, og vi kan se, at det har betydning i lavsæsonen. I ferierne har vi altid været kendte, men udenfor ferierne ser vi hyppigere besøgende.

Behov for at forny sig

Foruden de brune skilte har Krokodille Zoo i år lanceret et udendørs alligatoranlæg.

- Generelt er det vigtigt at opretholde de gamle ting, men der er også vigtigt at forny sig. Folk, der kommer her, har sommerhuse i området, og de kommer hvert eneste år. De vil gerne se noget nyt, siger Niklas Skipper.

Et nyt alligatoranlæg har trukket gæster til Krokodille Zoo.
Et nyt alligatoranlæg har trukket gæster til Krokodille Zoo. Foto: Kevin Rasmussen - TV ØST

Og det er noget, de også kan genkende i Knuthenborg Safaripark.

- Det er en nødvendighed at lave investeringer hvert år, og det er en nødvendighed, at du har noget nyt at vise folk. Sådan er det i hvert fald i min verden, og det sætter folk også pris på, siger Christoffer Knuth.

Dinosaurskoven i Knuthenborg Safaripark er parkens største investering indtil videre.

Se indslaget: 2018 har været en god sæson for flere af regionens forlystelsesparker.

Nyhedsoverblik