Forladt politiskole kan danne nye rammer for stressramte

Den tidligere politiskole på Flyvervej 10 på Avnø ved Vordingborg har stået tom i flere år, men nu kan det blive et behandlingssted for stressramte. Foto: Google Maps

Den gamle politiskole på Avnø kan komme til at danne rammer for et nyt behandlingstilbud for alvorligt stressramte borgere.

Den forladte bygning på Flyvervej på Avnø kan nu få en helt ny funktion.

For den gamle politiskole på Avnø, der har stået tom i årevis, kan komme til at danne ramme om en ny behandling for stressramte. Et såkaldt stressrefugie.

Det skriver Sjællandske.

Det er Ejendomsselskabet V.M. Brockhuus A/S, som er specialiseret i at indrette sundhedstilbud, har ansøgt kommunen om at få lov til at indrette den gamle politiskole til et behandlingssted for stressramte.

- Der er ikke noget tilsvarende tilbud. Der er selvfølgelig wellness-ophold rundt om i landet og terapihaver, men ikke et døgnbehandlingssted som det her, siger Tine Brockhuus fra V.M. Brockhuus til avisen.

- Mange kan godt håndtere deres stress med psykologsamtaler, og det er fint. Det er ikke dem, der er vores målgruppe. Vi har alene fokus på de hårdest ramte. Dem der ellers ville være tabt på gulvet.

Projektet skal foregå i samarbejde Bo Netterstrøm, en af landets førende stress-eksperter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App