Forhandlingerne om regeringens såkaldte ghettoplan går ind i sin afsluttende fase, når der onsdag morgen afholdes møde i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Målet med planen er at sikre et Danmark uden ghettoer i 2030.
Tirsdag faldt finansieringen bag aftalen på plads, da regeringen blev enig med Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og SF om at anvende satspuljen og ubrugte midler til beskæftigelsesområdet.
Vi vil ikke være med i en aftale, der reserverer ghettobegrebet til alene at handle om, hvorvidt man har ikke-vestlig baggrund
Den færdige plan kan blive fremlagt allerede onsdag, og selv om De Radikale støttede op om finansieringen, afviser partiet muligvis at stå bag den endelige ghettoplan.
Tre hovedkrav fra De Radikale
Partiet er nemlig uenig med flere af planens delaftaler, siger De Radikales leder, Morten Østergaard.
- Vi vil ikke være med i en aftale, der reserverer ghettobegrebet til alene at handle om, hvorvidt man har ikke-vestlig baggrund.
- Det er for mig at se helt ubegribeligt, at det er kommet dertil. Det løser ingen af virkelighedens problemer. Det er ren symbolpolitik, siger han.
Derfor fremlægger han tre hovedkrav til en kommende aftale.
De er, at udsatte boligområder ikke inddeles udelukkende ud fra etnicitet, at kommunen - ikke en minister - afgør, om et boligområde skal rives ned, samt at Danmark ikke er det første land, der fra statslig side kalder områder for ghettoer.
Lidt sent at komme med krav?
Spørgsmål: Nu går forhandlingerne ind i sin afsluttende fase. Er det ikke sent at komme med kravene nu?
- Nej, det er jo lige præcis det, man er nødt til at gøre, når forhandlingerne spidser til.
- At gå ind og sætte ghettoprædikatet på områder alene ud fra et etnisk kriterium, det er jeg målløs over, at Socialdemokratiet og Venstre kan gå med til, og det bliver i hvert fald ikke med vores opbakning, siger Morten Østergaard.
Planen kan vedtages uden De Radikales opbakning, hvis enten Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti støtter op om regeringens udspil.