"Der er simpelthen foregået et tyveri. Jeg vil faktisk gå så langt som til at kalde det for ”et groft snigende overfald” på mindreårige. Og det værste er, at gerningstyperne er ungernes egne forældre."
Sådan skriver forfatteren Kristina Aamand fra Præstø i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Det her handler ikke om, at der er nogle unge mennesker, der synes, at forældrene har stjålet noget fra dem, for de har aldrig haft det. Det er dét, der er sagens kerne
Det drejer sig om blå mandag, som Kristina Aamand mener, forældrene har taget fra de unge ved at planlægge det og deltage på dagen.
Hun kalder det en "udvidet mødre- og legegruppe".
"Blå mandag skal altså markere, at nu starter noget nyt – således også voksenlivet, som ifølge traditionen tager sin begyndelse ved konfirmationen. Kilde: Kristendom.dk. Guddødemig om det så ikke viser sig, at der sidder blå mandag-forældreråd og planlægger hele balladen for ungerne. Som om begivenheden er en slags udvidet mødre- og legegruppe," skriver Kristina Aamand i debatindlægget.
Katrine Aamand var i gang med at researche til en ungdomsbog om konfirmation, da hun stødte på unge, der fortalte, at deres forældre planlagde deres blå mandag.
De unge fortalte om det, som om det var ganske naturligt. Men det undrede Kristina Aamand.
- Det fik mig til at tænke på, hvordan det kan være, at de unge ikke selv får lov at markere den dag i den betydning, den reelt har, nemlig at man træder ind i de voksnes rækker, og at man er fri, siger Kristina Aamand.
Unge kender ikke til andet
Hun er selv mor til seks børn plus to bonusbørn. Hun har børn i alderen ét til 22 år, og hun mener, forælderskabet har ændret sig, fra hun fik sit første barn og til nu.
- Det ene, der er sket, er, at forældre skal have deres store, fede tommelfingre ind i alt, hvad de unge de foretager sig. Det andet er, at det er meget tydeligt for mig, at de unge ikke sætter spørgsmålstegn ved det, fordi de kender ikke til andet, siger Kristina Aamand.
Det er ikke engang sikkert, de unge synes, det her er et problem. De synes også, det er meget fedt, deres forældre smører deres madpakker og vasker deres tøj og giver dem lommepenge
Det er netop dét, der optager forfatteren. De unge har simpelthen ikke prøvet andet, mener hun.
- Det her handler ikke om, at der er nogle unge mennesker, der synes, at forældrene har stjålet noget fra dem, for de har aldrig haft det. Det er dét, der er sagens kerne, siger hun og fortsætter:
- Det er ikke engang sikkert, de unge synes, det her er et problem. De synes også, det er meget fedt, deres forældre smører deres madpakker og vasker deres tøj og giver dem lommepenge, så selvfølgelig rækker de ikke hånden i vejret og siger ”vi vil selv”, for det er da fedt, at andre gør noget for en hele tiden, siger hun.
Vil ikke pege fingre
Men hun understreger dog, at hun ikke har skrevet debatindlægget for at pege fingre ad nogen.
- Det her er ikke for at pege fingre ad nogen. Det er ikke for at pege fingre ad forældrene, for de gør det af kærlighed, og det er heller ikke for at pege fingre ad de unge, fordi de ikke starter en revolution, siger hun og forklarer:
- Det er for at sige: Kan vi se det anderledes? Kunne det være ret sjovt at lege med det begreb, vi kalder frihed, som vi har så travlt med at diskutere i alle mulige andre sammenhænge? lyder det fra Kristina Aamand.
Man kan se på løveforældre: Hvis de bliver ved med at gå ud og fange dyr til deres unger, så vil ungerne ikke selv kunne jage, og så vil de dø af sult
Men de her forældre vil jo bare det bedste for deres børn. Er det ikke ok?
- Jeg er sikker på, det kommer fra et sted med kærlighed, at forældrene vil arrangere denne her gode dag for deres børn. Men det nytter ikke noget, at gøre dem den bjørnetjeneste, at man overbeskytter dem så meget, at de ikke får chancen for at dufte til friheden, siger Kristina Aamand og bruger et eksempel fra naturen:
- Man kan se på løveforældre: Hvis de bliver ved med at gå ud og fange dyr til deres unger, så vil ungerne ikke selv kunne jage, og så vil de dø af sult, lyder sammenligningen.
Gå ud og drik en øl i stedet
Som mor til seks børn har hun øvet sig i at give slip på sine børn og mener, det er det mest tilfredsstillende, når det lykkes.
- Det bedste ved at være forælder for mig, det er at se dem flyve. Min søn tog på interrail med en ven, da han var 15. Jeg var glad, da jeg vinkede farvel til ham på Hovedbanegården, og han tog toget. Jeg synes ikke, der er noget så tilfredsstillende som forælder som at se sit barn flyve. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi bliver ved med at holde de unge mennesker i bur, siger hun.
Hun håber, at hendes opråb vil sætte tanker i gang hos forældrene.
- Jeg håber, at forældrene til alle de her blå mandagsmøder, som bliver holdt i øjeblikket, tager op, hvorfor det egentlig er, de sidder og holder møde om deres børns frie blå mandag. Hvad siger de til at droppe det her blå mandagsmøde og gå ud og drikke en øl i stedet for? Kunne det gøres anderledes, og er der nogle fordele ved det? siger hun.