Forfærdelig sygdom: Beboere og plejere sender særlig demenshilsen

I uge 10 satte TV2 og Alzheimersforeningen fokus på demens. Hos Rosenhuset i Sorø kvitterede de 12 beboere og personalet med en særlig sød demenshilsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rundt om bordet sidder Rosenhusets 12 beboere side om side med demensplejehjemmets personale, præcis som de gør hver eneste morgen.

Også denne fredag blev morgensamlingen rundet af med en sang og i anledning af den netop overståede demensuge, besluttede personalet sig for at gøre lidt ekstra ud af det.

quote Vi ville gerne dedikere vores sang til andre demensramte- og plejere rundt omkring i landet

Lykke Malchau, plejehjemsassistent

- Vi ville gerne dedikere vores sang til andre demensramte- og plejere rundt omkring i landet. Gøre opmærksom på, at vi har rigtig mange demente her i landet landet, og der kommer flere og flere til, fortæller Lykke Malchau fra Rosenhuset.

Vi er også venner

Lykke Malchau er plejehjemsassistent og har arbejdet hos demensplejehjemmet Rosenhuset i otte år. Som Rosenhusets leder, Gitte Bernhard, fortæller over telefonen: "Lykke brænder for sit arbejde".

Og det kan mærkes, når man spørger ind til, hvorfor valget faldt på sangvisen "Jo mere vi er sammen"  som den særlige demenshilsen.

- Vi skal være gode ved hinanden, og sørge for vi har det godt sammen. For selvom vi er personale, er vi også deres venner. Vi er jo mere sammen med dem end deres pårørende, siger Lykke Malchau.

Læs også
Med bailey i glassene nød de ældre skønsang på plejecenter
Læs også
Med bailey i glassene nød de ældre skønsang på plejecenter

En forfærdelig sygdom

I uge 10 satteTV2 og Alzheimersforeningen fokus på demens. Det skete blandt andet med en genudsendelse af dokumentarfilmen 'Da Aage forsvandt' fra 2015, som plejerne på Rosenhuset følte sig stærkt inspirerede af. 

Hun og kollegaerne er nemlig selv førstehåndsvidner til, hvordan beboerne typisk flytter ind med visse ressourcer, og ender med ikke at kunne gøre nogle ting selv.

- Det er ganske hæsligt, en forfærdelig sygdom. Derfor er vores opgave at sørge for, de har det godt i nuet. At de får masser af livskvalitet her og nu, siger Lykke Malchau.

Hårdt for psyken

Det er dog ikke altid lige let, og som Lykke Malchau siger, er det en kunst at arbejde med demente. 

- Demens er jo en sygdom, der tærer på personalet og er en psykisk belastning. Derfor går vi så meget op i, at det er rart at være her. Så, når vi går hjem, tænker vi, at vi har gjort noget godt. Det hjælper med at holde én kørende.

Hvis du lever med demens helt tæt på, har Lykke Malchau et par gode råd til dig. Man skal først og fremmest altid huske, at den demensramte ikke selv kan styre sit humør.

Råd til pårørende

quote Det smukkeste, man kan som pårørende, er at acceptere situationen

Lykke Malchau, plejehjemsassistent

- Det nytter ikke noget at blive irriteret og skælde ud. Det kan han eller hun også mærke, for følelserne har man i længere tid end hukommelsen, fortæller Lykke Malchau. 

- Det smukkeste, man kan som pårørende, er at acceptere situationen. Så bliver man også mere rummelig. Bare vær til stede og lad være med at stille krav. Dem kan de alligevel ikke leve op til.

Der er brug for frivilige hos Rosenhuset i Sorø. Hvis du er interesseret i at bruge lidt af din tid sammen med de demensramte, så kontakt personalet her.


Nyhedsoverblik