Forening for udviklingshæmmede glæder sig over vandrehjem - de ansatte udlever deres drømme

Foreningen LEV opfordrer andre arbejdspladser til at følge Faxe Vandrehjems eksempel. Her er omring 15 medarbejdere ansat i beskyttet beskæftigelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Faxe Vandrehjem er omkring 15 af medarbejderne ansat i beskyttet beskæftigelse. 

I snart 30 år har stedet haft fokus på at være en social virksomhed for mennesker med særlige behov så som udviklingshæmmede, og landsformanden for foreningen LEV, Anni Sørensen, er glad for at en arbejdsplads, som Faxe Vandrehjem tager et så stort socialt ansvar. 

faxe_vandrerhjem.jpg
Læs også
Det rummelige arbejdsmarked:
Udviklingshæmmede driver vandrerhjem
faxe_vandrerhjem.jpg
Læs også
Det rummelige arbejdsmarked:
Udviklingshæmmede driver vandrerhjem

- Det, Faxe Vandrehjem gør rigtigt, er at inkludere mennesker med særlige behov på det ordinære arbejdsmarked og dermed viser de, at verden er mangfoldig, siger Anni Sørensen.

- De giver en mulighed for mennesker til at udleve deres drømme og prøve mere, end hvad de ellers har prøvet før, siger hun.

quote Mange af de borgere har førtidspension allerede, så for dem handler det primært om at få et arbejdsfællesskab, relationer og kolleger

Anni Sørensen, landsformand, LEV

Anni Sørensen opfordrer andre arbejdspladser til at gøre det samme, og hun mener ikke, at man skal tage særlige hensyn, fordi man har en udviklingshæmmet ansat. 

- Alle gode arbejdspladser tager jo hensyn til deres ansatte og giver den type opgaver, som man vokser af. Og mennesker med udviklingshæmning skal også gives opgaver, som passer til deres lyst og interesse og behov, siger hun.

Lønnen er ikke vigtig

Det er ikke lønnen, der betyder noget, når en udviklingshæmmet skal finde et arbejde, forklarer Anni Sørensen.

- Mange af de borgere har førtidspension allerede, så for dem handler det primært om at få et arbejdsfællesskab, relationer og kolleger. Og så en stolthed over at indgå i nogle fællesskaber, hvor lige præcis deres arbejdsindsats er vigtig og nødvendig, siger Anni Sørensen. 

Jørgen Jensen
Læs også
72-årig på arbejdsmarkedet: - Jeg fortsætter, til jeg bliver smidt ud eller falder om
Jørgen Jensen
Læs også
72-årig på arbejdsmarkedet: - Jeg fortsætter, til jeg bliver smidt ud eller falder om
Her kan du se indslaget om vandrehjemmet i Faxe.

Nyhedsoverblik