Det er tid til at beskæftigelsesudvalget skal drøfte reglerne for førtidspension og fleksjob igen.
Tidligere på året foretog et bredt flertal i folketinget på baggrund af en evaluering nogle ændringer af den reform af førtidspension og fleksjob, der blev vedtaget for fem år siden.
Det er ikke første gang, vi hører om borgere, der er kommet i klemme på den måde
Men der er brug for at kaste endnu et blik på loven for at sikre, at reglerne ikke rammer borgerne skævt. Det oplyser Lennart Damsbo-Andersen, der er medlem af folketingets beskæftigelsesudvalg og er valgt i Sjællands Storkreds.
- Det er altid godt, når man har lavet en lov at kigge den igennem for at se, om der er nogle ting, som vi kan forestille os skulle være på en anden måde. Rammer den nu også rigtigt i forhold til det, vi havde forestillet os?
For mange udsigtsløse ressourceforløb
Hos Dansk Socialrådgiverforening ser man gode grunde til at se nærmere på området. Foreningen mener, at de nuværende regler på området er med til at skabe urealistiske ressourceforløb, dårlige arbejdsvilkår for sagsbehandlere og slappe investeringskrav fra kommunernes side.
Ifølge foreningen er retningslinjerne for, hvem der har krav på førtidspension, ikke skrevet tydeligt nok ind i reformen:
Påbegyndelse af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt øvrige foranstaltninger – skal være prøvet, herunder deltagelse i et ressourceforløb, og det skal være dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv.
- Det er så restriktivt formuleret, så det, der er sket, er, at kommunerne i princippet har kunnet køre uendelige udsigtsløse forløb for borgerne, fordi der skal uendelig meget til for at kunne leve op til den definition. Fortolkningsrummet har været for bredt for kommunerne, og vi kan se, at deres praksisser er meget forskellige, siger Rasmus Balslev, der er formand i Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst og tilføjer:
- Det er et helt afgørende skridt at kigge nærmere på fortolkningsrummet. Nogle kommuner fortolker mere blødt og i højere grad imødekommer borgernes ønske om førtidspension. Man er nødt til at sætte en juridisk og lovgivningsmæssig ramme for, at kommunerne ikke kan tolke det så stramt, som man har gjort mange steder.
Bedre rammer for sagsbehandling
I maj blev loven præciseret, således at der med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgere en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb.
Rasmus Balslev er positivt stemt over for tilpasningen, men finder den stadig ikke tilstrækkelig. Han savner mere præcise krav fra loven side, så de borgere, der skal i et ressourceforløb også får et med realistiske udsigter.
- Man kan se, at den tilpasning og den offentlige opmærksomhed, der har været på området, har gjort, at der er en del kommuner, der har tildelt flere førtidspensioner, men selve tilpasningen ændrer ikke juridisk på forholdene, siger han og uddyber.
- Det er trods alt præciseret, at kommunerne skal kunne pege på nogle konkrete indsatser, før man iværksætter ressourceforløb til borgerne, og det er sådan set positivt, men der er stadig for få krav til indholdet til de ressourceforløb der iværksættes. Meget af kritikken går på, at ressourceforløbene har været indholdsløse, så det er en del af det, der skal ske med loven, hvis det står til os. Der skal være nogle skærpede krav til, at kommunerne putter noget ordentligt indhold i forløbene og investerer i dem økonomisk.
Bedre rammer for sagsbehandling
Onsdag fortalte TV ØST historien om Michelle Maack, der på trods af at være erklæret fuld uarbejdsdygtig og livstruende syg, nægtes førtidspension af Næstved Kommune.
- Det er ikke første gang, vi hører om borgere, der er kommet i klemme på den måde, så vi synes helt klart, at der bør gøres noget på området, fortæller Rasmus Balslev.
Formanden har ikke indgående kendskab til Michelle Maacks sag, men fortæller, at foreningen tit oplever, at kommunerne sender borgere ud i urealistiske ressourceforløb.
- Det vi ofte ser er, at man vurderer arbejdsevnen efter et urealistisk og ikke-eksisterende arbejdsmarked. Vi vil have det præciseret, at arbejdsevnen skal vurderes efter et realistisk arbejdsmarked, som de pågældende borgere har en vis sandsynlighed for at træde ind på. Det skal ikke være noget, der ligger helt væk fra borgerens kompetencer eller noget, hvor der ikke er nogen sandsynlighed for ledige jobs, for det ser vi for mange eksempler på.
Dansk Socialrådgiverforening påpeger, at det er altafgørende at lovgivningen følges op med tilstrækkelige ressourcer ude i kommunerne.
- Uanset hvor god lovgivning du laver, skal der være dygtige medarbejdere nok til at udmønte den, så den virker. Vi ser desværre mange steder på beskæftigelsesområdet, at vores medlemmer sidder med alt for mange sager med stort ansvar, hvor de ikke har tid til at inddrage borgernes, deres netværk og læge grundigt nok til at kunne hjælpe borgerne fyldestgørende.
- Det ligger jo hos kommunerne at få investeret tilstrækkeligt med midler til sagsbehandlingen, så intentionerne i lovgivningen kan lykkes, og det har vi heldigvis eksempler på, at flere kommuner gør fx i Høje Taastrup, Hjørring og Silkeborg Kommuner, hvor man investerer massivt for at få nedbragt sagstal per sagsbehandler med meget tydelige positive resultater for både borgerne og kommunernes økonomi, siger han.