Forældre frygter livsfarlige piller i omløb: - Det er skræmmende

02:31

Har du kendskab til, hvor de farlige piller kan stamme fra, så kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4. Video: TV ØST

Det vækker bekymring hos både forældre og de unge, efter Kalundborg Kommune har advaret om farlige piller i omløb.

Livsfarlige piller, der formentlig både indeholder ecstasy og rottegift, er lige nu i omløb i Nordvestsjælland.

De seneste to uger har cirka 10 unge indtaget pillerne, og en folkeskoleelev blev efterfølgende indlagt. Han skulle dog efter sigende være udskrevet igen.

Men de episoderne med de såkaldte uglepiller fik alligevel SSP i Kalundborg Kommune til at advare om de farlige piller, og pillerne med det ukendte indehold vækker bekymring hos både forældre og de unge.

Det er skræmmende, at folk vil gå så langt for at tjene noget ussel mammon

Søren Hansen, Kalundborg

14-årige Ian Millek fra Kalundborg har lagt mærke til, at der er farlige piller i omløb. Men han har ikke selv været i nærkontakt med pillerne, og det er han glad for.

- De er jo farlige, siger han.

Efter advarslen fra Kalundborg Kommune har Ian Milleks mor haft en alvorssnak med sin søn. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Ian Millek fra Kalundborg. Foto: TV ØST

- Vi har talt om, at man aldrig tager imod noget, som nogen tilbyder én, uanset om man kender dem eller ej, fordi man kan jo ikke vide, hvad det er for noget, siger Helen Schiøler.

Søren Hansen, der også er forældre til teenagebørn fra Kalundborg, er også bekymret over de farlige piller, som er i omløb i det nordvestsjællandske. 

- Jeg synes, det er ærgerligt og skræmmende, at det er så nemt at få fat i, som det umiddelbart er, siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser en uglepille ud.

Efter advarslen fra Kalundborg Kommune har SSP i nabokommunen Slagelse også valgt at dele advarslen.

Politiet søger hjælp til at opklare sagen

Forældrene i Kalundborg er chokerede over, at nogle fremstiller potentielt livsfarlige piller.

- Det er skræmmende, at folk vil gå så langt for at tjene noget ussel mammon. Det er skræmmende og sørgeligt, at vi er nået dertil, siger Søren Hansen. 

Læs også Giftige piller florerer blandt børn og unge: Skoleelev indlagt efter at have indtaget stoffet

Blandt de unge er der i hvert fald en, som har forstået budskabet. Ian Millek kunne aldrig selv finde på at indtage pillerne.

- Hvis man ikke ved, hvad der er i, så er det ikke nogen god idé at indtage dem, siger han.

Har du kendskab til, hvor de farlige piller kan stamme fra, så kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Læs også SSP: Livsfarligt stof kan sprede sig til nabokommuner

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App