Forælder i Hørve efter mistanke om krænkelser: - Jeg er i chok

Søren With (th.) har tidligere været med til at starte borgerværnet i Hørve og Vallekilde. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Forældre i Hørve er i chok, efter det fredag kom frem, at flere skolebørn muligvis er blevet udsat for for seksuelle krænkelser i byen.

- Jeg blev chokeret, da jeg hørte om det. Alle i byen er jo chokerede.

Sådan lyder reaktionen fra Søren With fra Hørve, der er far til to, frivillig i byens ungehus og medlem af kommunalbestyrelsen, efter Midt- og Vestsjællands Politi fredag meddelte, at flere yngre skoleelever muligvis er blevet krænket i det område den seneste tid.

- Det kan jo ske overalt i hele landet, men man tror jo ikke, det sker i ens egen by, siger han.

Vi insisterede på at hente min datter på stationen i går aftes, da hun kom hjem fra efterskolen. Man vil jo ikke tage nogle chancer

Søren With, Hørve

Det er endnu sparsomt med oplysninger i sagen. Det eneste, politiet indtil videre har meldt ud, er, at det drejer sig om seksuelt misbrug af børn på mellem seks og otte år. Men det er endnu uvist, hvor mange børn det drejer sig om, hvor krænkelser skulle have fundet sted, og hvem der står bag.

Ekstra påpasselige

Ifølge Søren With har sagen lagt en dæmper over byen, og forældre og børn er mere opmærksomme og påpasselige.

- Vi insisterede på at hente min datter på stationen i går aftes, da hun kom hjem fra efterskolen. Man vil jo ikke tage nogle chancer, siger han.

Han håber, det snart vil lykkes politiet at komme til bunds i sagen og fange en eventuel gerningsmand.

- Indtil da vil vi forsøge at navigere så normalt som muligt men med skærpet opmærksomhed, fastslår han.

Kommunen har oprettet en hotline, hvor alle forældre fra området i weekenden kan henvende sig, hvis de har mistanke om krænkelser. Samtidig opfordrer politiet forældre til at ringe til dem på 1-1-4, hvis de har mistanke om overgreb.

Læs også Mistanke: Børn er blevet krænket i Hørve

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App