Forårsbebuder: Se det første føl fra vildhestene i Bøtøskoven

Et hingsteføl er kommet til Bøtøskoven. Det skal hjælpe til med at holde bestanden af birk- og græsarealer nede. Flere føl forventes om en måneds tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Bøtøskoven på det sydlige falster er det muligt at finde vilde heste af racen konik.

Nu er det endda muligt at se endnu et medlem i flokken. Et lille hingsteføl som skal være med til at holde græs- og birkearealer nede. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det lille hingsteføl som kom til verden i sidste uge.
Det lille hingsteføl som kom til verden i sidste uge. Foto: Guldborgsund Kommune

I november kunne TV ØST fortælle, at otte vilde heste var sat ud i Bøtøskoven: En hingst, fem hopper og to føl.

Guldborgsund Kommune havde en formodning om, at hopperne var med føl, men uden en egentlig garanti. Det er dog ikke hingsten, der er faren til de kommende føl for at undgå foreløbing indavl i flokken.  

Læs også
Vildheste sluppet løs på Falster
Læs også
Vildheste sluppet løs på Falster

- En hoppe er i fol i 11 måneder, og vi havde en forventning om, at de, vi fik i november, var med føl, siger Anita Pedersen, chefkonsulent i Guldborgsund Kommune, til TV ØST. 

Inden for de næste par måneder vil det nye medlem af flokken komme i selskab med flere føl. 

- Hopperne har varierende maver, så det er svært at se, hvilke der er med føl. Man kan ikke gå ind og scanne de vilde heste. Der kommer måske to-tre føl. Måske i juni, men det er endnu ikke til at sige, siger Anita Pedersen. 

De vilde heste hjælper sjældne sommerfugle 

Udover at være en attraktion, som man kan betragte på afstand, er hestenes formål at lave naturpleje i Bøtøskoven. 

- Vi vil gerne have nektargivende planter til vores sjældne sommerfugle. Hestene er med til at holde bestanden af birk- og græsarealer nede, siger Anita Pedersen. 

Hvis man har lyst til at se hestene, er det vigtigt at holde afstand, og hvis man har hunden med, skal den være i snor. Dyrene er nemlig beskyttende over for deres unger. 

Vildheste
Læs også
Naturprojekt hitter: 32.000 besøgte Bøtøskoven sidste år
Vildheste
Læs også
Naturprojekt hitter: 32.000 besøgte Bøtøskoven sidste år

Nyhedsoverblik