Folketingsudvalg besøger Lolland i dag: Det skal de se på turen

I dag besøger Udvalget for Landdistrikter og Øer Lolland Kommune. Viceborgmesteren håber, politikerne får afkræftet fordomme og ser muligheder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi mangler arbejdskraft, siger Henrik Høegh (V), til TV ØST.

Det er én af de ting, som viceborgmesteren i Lolland i dag håber at kunne gøre folketingspolitikere opmærksomme på, når Udvalget for Landdistrikter og Øer besøger Lolland Komme.

Det er en daglang tur, som Udvalget for Landdistrikter og Øer i dag skal på, når de besøger Lolland. Her skal de blandt andet besøge Jobcenter Lolland, vingården Frederiksdal Gods og Fabrikken Styrolit Maribo, som producerer bygningsisolering.

quote Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at indflytte socialt udsatte, men at det kræver investering

Henrik Høegh (V), viceborgmester i Lolland

Formålet med besøget er, at politikerne skal få et indblik i, hvordan det står til på Lolland, med eksempelvis arbejdskraft og fødevareproduktion.

- Vi vil gerne vise, at Lolland er en kommune med et aktivt erhvervsliv, men at vi mangler arbejdskraft, siger Henrik Høegh.

- Vi prøver at gøre en stor indsats for at udnytte vores potentiale, og vi arbejder med vores fremtoning. Jeg håber, at kunne vise dem de alvorlige steder, hvor vi gør en indsats, men også de steder i kommunen, hvor vi har vækst og fremdrift, siger han.

Steffen Damsgaard
Læs også
Landdistrikter: Der er ingen ulemper ved udflytning af uddannelser
Steffen Damsgaard
Læs også
Landdistrikter: Der er ingen ulemper ved udflytning af uddannelser

Socialt udsatte og nedrivning af ejendomme koster

En af de ting Lolland Kommune, ifølge viceborgmesteren, er gode til, er at integrere folk på kanten af arbejdsmarkedet.

- Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at indflytte socialt udsatte, men at det kræver investering. Vi bruger 10 millioner kroner på det om året.

Under besøget, er der også planlagt en bustur, hvor udvalget skal høre om nedrivningsprojekter. Lolland Kommune er en af de kommuner i landet med den største nedrivningsprocent. Alligevel er der sat spørgsmålstegn ved størrelsen af den nedrivningspulje, Lolland Kommune modtager.

- Vi vil gerne fortælle politikerne, at den proces kan vi ikke få til at foregå uden nedrivningspuljen fra ministeriet, siger Henrik Høegh.

Rundvisningen slutter i Nakskov, hvor regeringen har besluttet, at Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) med 80 arbejdspladser skal placeres. Her vil besøget handle om betydningen af udflytning af statslige arbejdspladser samt byfornyelse og klimasikring.

De steder besøger udvalget:

  • LAG-projektet ”Pilgrimshuset”
  • Styrolit Maribo
  • Knuthenlund
  • Frederiksdal Gods
  • Restaurant Gonzalez Feilberg
Kilde: Folketinget.dk

Henrik Høegh håber på at besøget på Lolland kan ændre ved den fordom, som politikerne eventuelt måtte have haft, da de kom, nemlig fordommen:

- At vi bare hyler og sukker efter flere penge, siger han.

Besøget slutter med et borgermøde i Horslunde Multi- og Kulturhus klokken 19.00 - 20.30. 

Her vil være en fri og åben debat, som udvalgsformand, Peter Juel Jensen (V), vil lede.

Borgermødet bliver tv-optaget og sendt forskudt på Folketingets tv-kanal og lagt på Folketingets hjemmeside.

Du kan læse programmet for besøget her.
 


Nyhedsoverblik