Flere penge og særlige hensyn: Borgmesterkandidater vil forbedre folkeskolen

Folkeskolen er blevet et varmt emne i valgkampen i Vordingborg, og både borgmesteren og hans modkandidat vil forbedre elevernes skolegang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikerne i Vordingborg har fået en del kritik, for den måde folkeskolerne kører på i dag. Det er også blevet et særligt tema i valgkampen inden det forestående kommunalvalg.

Utilfredsheden kom for eksempel til udtryk tilbage i oktober i år, da 150 forældre og elever dannede en ring om rådhuset i Vordingborg. De var nemlig utilfredse med, at kommunen overvejede at spare yderligere på skoleområdet.

quote Vores skolevæsen i Vordingborg trænger til, at vi får sat en ordentlig retning

Mikael Smed (S)

I dag var flere kandidater samlet på Svend Gønge Torvet i Præstø, og her fortalte Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Mikael Smed (S), at han vil gøre noget ved skoleområdet.

- Vores skolevæsen i Vordingborg trænger til, at vi får sat en ordentlig retning og får lagt nogle ordentlige planer for at løfte vores elever til et bedre niveau, siger Mikael Smed (S) og fortsætter: 

Hvis Mikael Smed (S) bliver borgmester, vil han blandt andet fokusere på, at lærerne får et godt arbejdsmiljø på skolerne i Vordingborg
Hvis Mikael Smed (S) bliver borgmester, vil han blandt andet fokusere på, at lærerne får et godt arbejdsmiljø på skolerne i Vordingborg Foto: Ida Kristensen - TV ØST

- Jeg vil sørge for, at der bliver et samspil i skolerne. Jeg vil sørge for at vores lærere får et arbejdsmiljø, hvor de er glade for at gå på arbejde, stå op om morgenen og glade, når de går hjem igen. Dermed kommer de også til at yde en bedre indsats i skolen.

Skoleområde skal løftes

På den modsatte partifløj er den nuværende borgmester i Vordingborg, Michael Seiding Larsen (V), også indstillet på, at fagligheden på skoleområdet skal løftes.

quote Vi har afsat ekstra penge til skoleområdet

Michael Seiding Larsen (V)

- Det er vigtigt for os, at vi har fokus på området, og det har kommunalbestyrelsen lige nu. Vi har afsat ekstra penge til skoleområdet, og skal der bruges ekstra penge, så er jeg ret sikker på, at vi er indstillet på at finde de penge. For det betyder meget for os, at børn er glade for at gå i skole, siger Michael Seiding Larsen.

Og ifølge borgmesteren har de allerede gjort noget for at højne niveauet i folkeskolen. 

Michael Seiding Larsen (V) vil afsætte flere til skoleområdet, hvis det er nødvendigt for at højne niveauet.
Michael Seiding Larsen (V) vil afsætte flere til skoleområdet, hvis det er nødvendigt for at højne niveauet.
3ae54189-b221-417a-b6b3-611cffac71f5.jpg
Læs også
Mor til skoleelev i Vordingborg: Hun bliver ikke så dygtig, som hun kunne
3ae54189-b221-417a-b6b3-611cffac71f5.jpg
Læs også
Mor til skoleelev i Vordingborg: Hun bliver ikke så dygtig, som hun kunne

- I det her budget har vi afsat 20 millioner kroner til skoleområdet. Det er ikke sikkert, det dækker alle omkostninger. Men derfor skal vi være indstillet på at finde flere penge, hvis der er brug for det, siger Michael Seiding Larsen (V) og fortsætter:

- Så skal vi have en ledelse, for vi overtog en folkeskole, der var udfordret i 2014, da vi kom til magten. Der er sket mange ting, og det er et langt sejt træk, og det er vi i gang med at vende nu.

Hvis Mikael Smed (S) overtager borgmesterposten efter Michael Seiding Larsen, vil han også fokusere på de inklusionselever, der kræver særlige hensyn.

- Så vil jeg sørge for, at de elever, vi har i folkeskolen, får den nødvendige støtte i forhold til, hvis man er inkluderet. Hvis det er svært at give dem den nødvendige støtte, så skal man have dem i et specialtilbud enten på skolen eller specialiseret tilbud, siger han. 


Nyhedsoverblik