Folkemødet så sit lys i hendes baghave: - Det er overvældende at se alle de unge

Debat og foredrag er en store del af Folkemøde Møn. Men det kan mere end det, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folkemøde Møn så dagens lys i 2014 i Pernille Rosenkrantz-Theils baghave i Askeby på Møn.

Siden er det vokset stødt og sidste år, var det første gang, at den ene af dagene er tilrettelagt specifikt til et ungt publikum. Og det giver en ganske ny oplevelse for politikeren.

- Det er overvældende at se alle de unge. For mange af dem er det skolerne, der har taget initiativet. For nogle er det fuldstændig fremmed at diskutere politik – de synes, det er mærkeligt. Og så kan man se, at der er nogle, der ikke har prøvet det før, som bliver fuldstændig grebet af det, fortæller hun begejstret fra et meget støjende Stege.

quote Der er nogle, der ikke har prøvet det før, der bliver fuldstændig grebet af det

Pernille Rosenkrantz-Theil (S),MF og medstifter af Folkemøde Møn

En dag til de unge

De andre år har der været en ungescene, men arrangørerne oplevede, at de unge slet ikke dukkede op. Derfor blev der lavet en dag, der specielt henvender sig til et yngre publikum. Og den dag er blevet en del af skoleundervisningen på mange skoler.

- Det er jo fantastisk at være her igen. Jeg er så glad for den udvikling, det har taget igennem årene. Jeg kan rigtig godt lide den ramme her i Stege. Det fungerer rigtig godt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

quote Jeg er så glad for den udvikling, det har taget igennem årene

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), MF og medstifter af Folkemøde Møn

Det er ungedag fredag. Lørdag er de unge fortsat velkomne, men debatterne henvender sig ikke specifikt til dem.

Her kan man for eksempel klokken 14.05 på Lokalscenen i Storegade i Stege høre en debat under overskriften ”Plastik – klogere anvendelse – hvordan?” og klokken 15.00 på Mad og mennesker scenen er der mulighed for at overvære debatten ”Drikkevand - Vand er ikke bare vand.” 

Skal høre Nyrup

Selv ved Pernille Rosenkrantz-Theil godt, hvad hun i hvert fald ikke vil gå glip af.

- Jeg skal høre Poul Nyrup. Jeg elsker at høre ham tale om psykisk sårbarhed blandt børn og unge, som er det han skal tale om. Det vil jeg ikke undvære. Jeg synes, det er rørende at have en tidligere statsminister, der tager det så alvorligt og bliver ved med at tage fat om den dagsorden, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Folkemøde Møn handler i bund og grund om at borgere og politikere kan møde hinanden ansigt til ansigt. Og hvis man så får udbredt kendskabet til den demokratiske samtale, er det bare et plus.

Folkemøde Møn slutter lørdag klokken 17.00

Folkemøde på Møn
Læs også
Regner med 4.000 besøgende om dagen til folkemøde: - Det går helt amok
Folkemøde på Møn
Læs også
Regner med 4.000 besøgende om dagen til folkemøde: - Det går helt amok

Nyhedsoverblik