Folkemøde på Møn: Afslappet stemning er vejen til succes

03:16

I dag blev der for tredje gang afholdt Folkemøde på Møn. Og arrangementet har oplevet stigende popularitet siden begyndelsen i år 2014. Ifølge deltagerne, fordi der er en særlig stemning på folkemødet.

For tredje år i træk kunne politikkere smøre stemmen og borgerne sidde i lytte-position, da Folkemøde Møn bød velkommen til den første taler lørdag.

I år kunne Vordingborgs borgmester Knud Larsen (V) holde åbningstalen til Folkemøde Møn. Hans tale var startskuddet til en perlerække af debatarrangementer, taler og en masse hygge.

Der var adskillige scener, hvor alle lige fra ungdomspolitikkere til fagforeninger kunne debattere og tage i mod spørgsmål fra publikum.

Stigende interesse

Det trods alt rimelig nye folkemøde oplever en større tilslutning for hvert år, der går. Besøgstallet er steget siden starten i år 2014, og således forventes der 500 flere deltagere i år end sidste års 4.500 besøgende.

Folkemødet startede i folketingspolitiker Pernille Rosenkrantz-Theils (S) baghave, hvor hun inviterede alle indenfor. Og selvom det nu er rykket til Fanefjordskolen, er der forsat ingen krav for deltagelse.

- Her kan alle komme og være med. Man behøver ikke andet end sine flade konvolutter, så kan man deltage i den politiske debat, siger Pernille Rosenkrantz-Theils (S).

Succesen er afslappethed

Men hvorfor strømmer borgere, politikere og fagforeningsfolket til denne idrætsplads på Møn? Ifølge besøgende, politikere og frivillige er det afslappetheden, der er kendetegnet ved folkemødet.

Det, at politikere og borgere kan mødes i øjenhøjde. Det, at man som organisation kan brede budskabet om ens hjerteblod. Det er Folkemøde Møn.

- Folkemødeånden er, at man sænker skuldrene. Så der er ikke den der battle, som der er, når man er på TV. Det er bare enormt behageligt. Og alle får snakket med hinanden. Man får mødt folk fra alle samfundslag. Der er folk med alle typer jobs her, siger Pernille Rosenkrantz-Theils (S).

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App