Det vi har sammen

Fokus på lys og reflekser skal forhindre ulykker for de små

De nye trafikanter har fokus på lygter og feflekser på cyklen. Foto: Mikkel Østergaard - Cyklistforbundet

Hele november har tusindvis af 4.klasses elever fokus på lys og reflekser på cyklen. Cyklistforbundet vil give de nye trafikanter gode cykelvaner.

Sommertiden er forbi, og dagene bliver kortere og mørkere. Derfor kører Cyklistforbundet i november måned kampagnen "Lys på med Ludvig" i samarbejde med TrygFonden og Færdselsstyrelsen.

Der skriver Cyklistforbundet i en pressemeddelelse.

I TV ØSTs dækningsområde deltager 151 klasser fra 4. klassetrin fordelt på samtlige 12 kommuner. Hele 3.478 børn har igennem måneden fokus på lys og reflekser i den mørke tid.

- Lys på med Ludvig er målrettet 4. klasser, da det ofte er omkring den alder, børn begynder at cykle alene i trafikken. Børnene cykler ikke kun om sommeren, og derfor er det nødvendigt, at de forstår, hvor vigtigt lys på cyklen er, når dagene bliver mørkere. Cykellygter skal være en del af cykelrutinen, så børnene er så sikre i trafikken som muligt. Vi skal skabe gode cykelrutiner så tidligt som muligt, som børnene fastholdet i deres voksenliv, udtaler Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

Ifølge lygteloven skal man have lys på cyklen fra solnedgang til solopgang. Man skal også have lys på cyklen i usigtbart vejr, som efteråret jo også byder på.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App