Første tog kørte over ny højhastighedsbane: - Vi var oppe og kysse danmarksrekorden

Fredag kørte det første tog på den nye højhastighedsbane mellem Ringsted og København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er en kæmpe oplevelse.

Sådan siger medlem af transportudvalget, Magnus Heunicke (S), efter han og resten af udvalget fredag har prøvekørt den nye højhastighedsbane mellem Ringsted og København.

quote Det går lynhurtigt, og det er jo forbi nogle af Danmarks store trafikknudepunkter, og så bare blæse forbi i toget – det er virkelig noget togpendlerne har fortjent det her løft

Magnus Heunicke (S), medlem af transportudvalget

På strækningen kan togene køre helt op til 250 kilometer i timen, men for at teste banen kørte toget lidt hurtigere.

- Vi var jo oppe og kysse danmarksrekorden. Vi var helt oppe og køre 255 kilometer i timen, og det er 255,6, der er danmarksrekorden, siger Magnus Heunicke (S).

Læs også
Sporarbejde begyndt på Danmarks første højhastighedsjernbane
Læs også
Sporarbejde begyndt på Danmarks første højhastighedsjernbane

Noget at glæde sig til

Strækningen, der er det største jernbaneprojekt i 60 år, er blevet forsinket. Den skulle have været taget i brug i december i år, men åbner til maj næste år.

Ifølge Magnus Heunicke er der noget at glæde sig til.

- Jeg har aldrig prøvet at køre så hurtigt. Man kender jo landskabet rigtig godt ved Køge Bugt-motorvejen, men at blæse igennem på den måde, det skal alle, der kører med toget, glæde sig til, siger han.

Det var lovet, at der skulle køre fem tog i timen, men når banen åbner til maj, vil der køre ét tog i timen, og togene vil køre langsommere, end det var planlagt.

Dobbeltdækkertog på ringsted station
Læs også
Ringstedbanen får færre afgange end forventet
Dobbeltdækkertog på ringsted station
Læs også
Ringstedbanen får færre afgange end forventet

Det bliver de nødt til, fordi det nye signalsystem har givet problemer at installere i togene. Det skal af sikkerhedsmæssige årsager fungere, før togene kan køre 250 kilometer i timen.

Derfor var det udelukkende en testkørsel i dag med den høje hastighed. 

- 250 kilometer i timen er for at prøve max-kapaciteten. I starten er der købt tog, der kører 200 kilometer i timen, men det er også hurtigere, end de tog vi har i forvejen, lyder det fra Magnus Heunicke.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lys for enden af tunnellen

Efter sommerferien 2019 vil der komme lyntog på strækningen, og i december 2019 kommer der flere tog på strækningen.

Ifølge Magnus Heunicke vil den nye strækning få stor betydning for regionen.

- I dag holder vi næsten i kø bag hinanden (i togene, red.), fordi der er sådan en flaskehals ind og ud af København. Nu får vi altså et helt ekstra spor med Danmarks første højhastighedsbane, som også gør det langt hurtigere at komme til København, siger han.

Magnus Heunicke
Læs også
S-politiker om forsinkelse på ny Ringstedbane: - Det er fuldkommen uacceptabelt!
Magnus Heunicke
Læs også
S-politiker om forsinkelse på ny Ringstedbane: - Det er fuldkommen uacceptabelt!

Byggeriet af den nye jernbanestrækning koster 10 milliarder kroner. Den har været længe undervejs, og blev vedtaget af Folketinget i 2010.

- Det har været en lang og sej omgang, men nu begynder det at lysne for enden af tunnelen, siger Magnus Heunicke.

Efter dagens testkøretur, understreger han, at det er en opgradering, som pendlerne har fortjent.

- Det går lynhurtigt, og det er jo forbi nogle af Danmarks store trafikknudepunkter, og så bare blæse forbi i toget – det er virkelig noget, togpendlerne har fortjent det her løft, siger han.

Har haft sine udfordringer

Det var meningen, at strækningen skulle tages i brug i slutningen af 2018. Men i efteråret 2017 meldte Banedanmark ud, at åbningen af banen ville blive udskudt fra december i år til maj 2019. Det blev begrundet med, at man ville sikre fem afgange i timen i hver retning på togstrækningen.

tog storebælt
Læs også
Banedanmarks kriseprojekt: Nyt signalsystem står først færdigt i 2030
tog storebælt
Læs også
Banedanmarks kriseprojekt: Nyt signalsystem står først færdigt i 2030

I september i år meldte styrelsen ud, at der alligevel ikke kommer til at køre fem tog i timen i hver retning. I stedet bliver det med to tog i timen i hver retning. Det forventes, at banen i 2020 kan rumme de lovede antal togafgange.

Det er udskiftningen af signalsystemet i togene, der har forsinket den optimale brug af banen med flere tog i timen. Det betyder ifølge TV2.dk, at det gamle signalsystem først er helt udfaset i 2030, syv år senere end planlagt. 

Ringsted-København-banen bliver den hurtigste jernbanestrækning i Danmark. Banen bliver 60 kilometer lang og strækker sig gennem 10 kommuner. 

TV ØST er med på en test-kørsel på strækningen fredag. Du kan finde videoen herunder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik