Første spadestik taget: Banedanmark rykker til Ringsted med 360 arbejdspladser

Torsdag gik byggeriet til Banedanmarks nye kontorlokaler i Ringsted i gang. Transportministeren tog det første spadestik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Til næste år kommer en stor kontorbygning til at trone op ved siden af stationen i Ringsted.

Bygningen er tegnet af det berømte arkitektfirma Henning Larsens Architects, og den skal huse cirka 360 medarbejdere fra Banedanmark.

banedanmark_office_building_henning_larsen_02.jpg
Læs også
Berømt arkitektfirma skal tegne stort domicil i Ringsted
banedanmark_office_building_henning_larsen_02.jpg
Læs også
Berømt arkitektfirma skal tegne stort domicil i Ringsted

Og torsdag gik det store byggeri så i gang. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) var i Ringsted for at tage første spadestik til bygningen, blandt andet sammen med Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten (V).

- 360 arbejdspladser. Det bliver en stor arbejdsplads her i Ringsted, og det er med til at sætte en tyk streg under, at Ringsted Kommune er en kommune i udvikling, siger borgmesteren.

- Der sker rigtig meget. Der flytter hele tiden nye borgere til, og vi oplever vækst i erhvervslivet. Der kommer både nye virksomheder hertil som for eksempel Banedanmark, men der er også udvikling i de eksisterende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udviklings- og entreprenørselskabet KPC København skal opføre og efterfølgende stå for driften af byggeriet, som forventes at stå færdigt i 2020.
Udviklings- og entreprenørselskabet KPC København skal opføre og efterfølgende stå for driften af byggeriet, som forventes at stå færdigt i 2020. Foto: Henning Larsen / KPC

Ringsted er et knudepunkt

Beslutningen om at flytte dele af Banedanmarks aktiviteter til Ringsted er en del af regeringens plan om udflytning af statslige arbejdspladser. Og det er ikke tilfældigt, at det er i netop Ringsted, at de skal holde til.

Henrik Værum Høgh pendlertalsmand
Læs også
Pendlere i opråb: Ombygningen af Ringsted Station er kørt helt af sporet
Henrik Værum Høgh pendlertalsmand
Læs også
Pendlere i opråb: Ombygningen af Ringsted Station er kørt helt af sporet

- Ringsted har altid været et knudepunkt for den danske jernbane. Med byggeriet her udbygger vi dette knudepunkt, da vi får vores tredje store adresse i Danmark, som også tæller København og Fredericia. Vi glæder os til at flytte ind og til at blive en større del af byen, siger direktør Per Jacobsen fra Banedanmark.

Artiklen fortsætter under billedet.

Indenfor skal de rå betonkonstruktioner i samspil med træ og glas skabe et lyst og behageligt indeklima og arbejdsmiljø.
Indenfor skal de rå betonkonstruktioner i samspil med træ og glas skabe et lyst og behageligt indeklima og arbejdsmiljø. Foto: Henning Larsen / KPC

Kontorbyggeriet kommer til at være cirka 8.200 kvadratmeter stort og får til huse på Godsbanevej ved stationen. Bygningen får tre etager. Udover kontorlokaler og mødefaciliteter etableres også et uddannelsescenter. 

Efter planen skal bygningen stå færdig i 2020.

Den bredde hovedtrappe, som ligger mellem kantinen og uddannelsescentret i stueetagen, leder op til arbejdspladserne. Den kan også bruges til korte ophold eller som åbent auditorium i forbindelse med åbent hus, receptioner, informationsmøder og vil blive et omdrejningspunkt i brugernes hverdag.
Den bredde hovedtrappe, som ligger mellem kantinen og uddannelsescentret i stueetagen, leder op til arbejdspladserne. Den kan også bruges til korte ophold eller som åbent auditorium i forbindelse med åbent hus, receptioner, informationsmøder og vil blive et omdrejningspunkt i brugernes hverdag. Foto: Henning Larsen / KPC

Nyhedsoverblik