Det vi har sammen

For første gang i 28 år: December blev varmere end november

Foto: Hanne Stage Nielsen

Med en gennemsnitlig temperatur på næsten fem grader bliver december varmere end november måned.

Der har i år været rigtig lange udsigter til nogen former for hvid jul.

Og faktisk har december måned for første gang i 28 år været varmere end november måned. Sidst det skete, var i 1988, oplyser DMI.

Danmarks Meteorologiske Institut skriver, at med en gennemsnitlig temperatur på 4,7 grader er december nu sikker på at blive varmere end november, der i gennemsnit var 4,0 grader varm.

Årsagen skyldes mild og fugtig luft fra sydvest og vest, der i flere perioder er strømmet ind over Danmark i december. Det har blandt andet resulteret i tocifrede temperaturer i dagtimerne.

Det normale er selvfølgelig en forskel den anden vej, hvor november er varmest. Typisk er måneden cirka tre grader varmere end december

Mikael Scharling, klimatolog  ved DMI

- Det normale er selvfølgelig en forskel den anden vej, hvor november er varmest. Typisk er måneden cirka tre grader varmere end december, siger klimatolog Mikael Scharling til DMI's hjemmeside.

Største forskel var i 1921

I 1988 endte november på 3,7 grader, mens december lå på 3,9 grader.

Med 2016 og 1988 inkluderet byder den danske vejrhistorie nu på ni tilfælde, hvor december har været varmere end november: 1985, 1971, 1941, 1921, 1912, 1910, 1893. De landsdækkende målinger begyndte i 1874.

Den største forskel mellem de to måneder i decembers favør kom i 1921, hvor julemåneden var 1,1 grader varmere end november.

Middeltemperaturen i november 2016. Foto: Danmarks Meteorologiske Institut

Middeltemperaturen i 2016 fra den 1. til den 27. december. Foto: Danmarks Meteorologiske Institut

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App