Først efter påske kommer der svar på mulig fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen har fået indleveret 30 svaner, der tirsdag døde ved Sønderso i Maribo. Men svar på mulig fugleinfluenza kommer først efter påsken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om det var fugleinfluenza, der var skyld i, at mange svaner, skarve og måger tirsdag blev fundet døde ved Søndersø, vides endnu ikke. Og svaret lader vente på sig lidt endnu. Det skriver Folketidende.

En kajakroer fandt tirsdag 33 døde svaner, enkelte skarver og måger.

Først efter påske undersøger Fødevarestyrelsen, om det var fugleinfluenza, der var skyld i dyrenes død.

- Vi vurderer ikke, at der i øjeblikket er en højrisiko for fugleinfluenza i landet, men fund af døde havørne for en uges tid siden, blandt andet ved Søholt på Lolland, fortæller os, at der er noget derude, siger souschef i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard til Folketidende.

Han vurderer dog, at laboratoriepersonalet i Fødevarestyrelsen godt kan gå på påske og først undersøge de døde svaner fra Maribo, når de vender tilbage fra ferie. Ifølge Fødevarestyrelsen kan det nemlig også være den kolde vinter, der er skyld i, at dyrene er døde af sult og kulde.

svanedoed.jpg
Læs også
Fugleinfluenza kan være skyld i flere end 30 svaners død
svanedoed.jpg
Læs også
Fugleinfluenza kan være skyld i flere end 30 svaners død

Nyhedsoverblik