Nu går det snart løs, når flere tusind løbere i Slagelse inden længe snører løbeskoene for at løbe ud på en af de fem forskellige ruter ved årets TV ØST-løb.
TV ØST-løbet har i år 10 års jubilæum og solgt hele 2.454 startnumre til søndagens løb, hvilket et rekordmange. Lige nu er der lukket for online tilmeldinger, men du kan stadig møde op ude stedet og løbe med de andre.
Men du behøver faktisk ikke slev hoppe i løbeskoen, hvis du vil opleve den store begivenhed på nært hold. I dag sender TV ØST nemlig hele tre timers live på TV ØST-kanalen, som bliver genudsendt fra klokken 19.50.
I løbet af dagen bliver der også sendt live fra begivenheden på TV ØSTs egen Facebookside.
Program for søndag den 7. maj 2017
- Kl. 08.30 Udlevering af startnumre og eftertilmelding åbner.
- Kl. 09.45 Velkommen til TV ØST-løbet 2017
- Kl. 10.00 Halvmaraton
- Kl. 10.20 10 km walk along
- Kl. 10.40 10 km løb
- Kl. 11.00 5 km gang
- Kl. 11.20 5 km løb
- Kl. 11.45 2 km børneløb (og walk along)
- Kl. 13.00 Tak for i år!
Start- og målområde er placeret på Nytorv i Slagelse.