Eksmand nægter sig skyldig i drabssag uden lig

12 års fængsel og udvisning af Danmark. Såden lød dommen i maj i den opsigtsvækkende drabssag på kvinden Hediga Morad. Kvindens eksmand blev dermed kendt skyldig i drabet. Foto: Anne Gyrite Schütt

Eksmanden til forsvundne Hediga Morad blev dømt for hendes drab i maj. TV ØST er med i retssalen under ankesagen.

TV ØSTs reporter Anne-Dorte Rosgaard sidder klar i Østre Landsret i Nykøbing Falster, hvor Hediga Morads eksmands ankesag begynder. Du finder livebloggen i bunden af artiklen.

I oktober 2015 forsvandt Hediga Morad, efter at hun havde afleveret sine to børn ved deres far og hendes eksmand. 

Siden da er hun ikke set, og i januar i år kom et enigt nævningeting i Retten i Nykøbing Falster frem til at dømme eksmanden for hendes mord. Der er aldrig blevet fundet et lig, men ifølge dommen var der nok indicier, der peger på eksmanden.

Nægter sig skyldig

Eksmanden selv erklærer sig dog uskyldig, og han mener slet ikke, at Hediga Morad er død. Derfor ankede han dommen på stedet.

Da sagen kørte i første omgang, udtalte eksmandens advokat Henrik Stagetorn, at forsvaret ikke mente, der er bevis for, at Hediga Morad er død.

Læs også Eksmand blev dømt for mord: Nu begynder ankesagen

I retten blev der ført bevis for, at hun derimod var taget til Syrien eller Tyrkiet.

Et enigt nævningeting mente dog, at der var nok beviser for, at Hediga Morad er blevet dræbt. 

Forsvarer håber på frifindelse

Den afgørelse håber eksmandens advokat Erbil Gøkhan Edge Kaya at kunne gøre op med i ankesagen. 

- Min klient har nægtet sig skyldig, så vi går efter en frifindelse, siger han.

- Det er vores forventning, at min klient bliver frifundet ud fra de beviser, der er. Vi ved jo reelt ikke, om hun er død, eller om hun lever, for der er jo ikke fundet et lig. Så ret beset ved vi det faktisk ikke. Men uanset om det er det ene eller det andet, har min klient ikke haft noget med det at gøre, siger Erbil Gøkhan Edge Kaya. 

Der er afsat syv retsdage til ankesagen, som forventes at slutte d. 27. september. 

Overblik

Ankesag om Hediga Morad: Dag 1

Livedækning afsluttet18. sep 2017 16:30

Læs også Hediga Morads datter tror, hendes mor er i Syrien

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App