Det vi har sammen

Fødevarestyrelsen tilbagekalder ost: Ikke egnet til menneskeføde

Der er fundet mug i en gouda med chili solgt over hele landet. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Der er fundet mug i en gouda med chili solgt over hele landet. Fødevarestyrelsen anbefaler, man kaster den i skraldespanden.

Hvis du har en Landana gouda med chili liggende i køleskabet, som for eksempel er købt i Irma eller Kvickly, så skal den sandsynligvis direkte i skraldespanden.

Fødevarestyrelsen har nemlig konstateret mug i et parti af osten, som derfor vurderes som værende uegnet til menneskeføde.

Osten er lavet hos Lactalis Danmark A/S i Skævinge på Nordsjælland.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til enten at kassere osten eller levere den tilbage til butikken.

Der er tale om følgende parti oste:

  • Landana gouda med chili, 200 gram
  • Lotnummer: 171010
  • Bedst før: 10-10-2017
  • EAN/stregkode: 8711842068159
  • Solgt i Irma, Kvickly, SuperBrugsen, DagliBrugsen, LokalBrugsen, Fakta, Intervare A/S i Brøndby og World of Delight i Københavns Lufthavn.

Tip os Har du et godt tip?