Nyheder fra din hverdag

Fødevarestyrelsen tilbagekalder modermælkserstatning: For højt jernindhold

Allomin Syrnet SensiPro 1 til børn under seks måneder med holdbarhedsdato 10/10/2018 skal leveres tilbage til butikken eller smides ud. Foto: Fødevarestyrelsen

Der er fundet for højt jernindhold i modermælkserstatning fra Semper. Fødevarestyrelsen anbefaler at levere produktet tilbage.

Får dit barn under seks måneder modermælkserstatning fra mærket Semper, skal du være opmærksom. 

Forkert pakning af modermælkserstatningen har nemlig resulteret i, at enkelte pakker kan indeholde poser med et for højt jernindhold.

Semper tilbagekalder derfor modermælkserstatningen Allomin Syrnet SensiPro 1 til børn under seks måneder med holdbarhedsdato 10/10/2018.

Disse pakker kan indeholde poser med tilskudsblandingen Allomin Syrnet SensiPro 2, som har et jernindhold, der er for højt for aldersgruppen.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken.

Der er tale om følgende parti

  • Modermælkserstatning Allomin Syrnet SensiPro 1
  • Nettovægt: 4x700 g 
  • Mindst holdbarhed til dato: 10/10/2018

Tip os Har du et godt tip?