FOA om fyring af Pleje Plus: Politikerne valgte en leverandør til urealistisk lav pris

FOA-formand Dennis Kristensen mener, at Lolland Kommune står tilbage med et ansvar i Pleje Plus-sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun det private plejefirma Pleje Plus, men også Lolland Kommune bør stå tilbage med røde ører efter flere hundrede borgerklager og nu en fyring af plejefirmaet.

Det mener FOAs formand Dennis Kristensen, som nu langer ud efter kommunen.

- Firmaet nåede at få tre advarsler af kommunen. Men pilen peger tilbage på kommunen, for det er politikerne her, der har valgt leverandøren til en urealistisk lav pris, og ikke har ført den nødvendige kontrol, udtaler FOA Dennis Kristensen. 

Læs også
Direktør for Pleje Plus: Det er ikke gået rigtigt for sig
Læs også
Direktør for Pleje Plus: Det er ikke gået rigtigt for sig

FOA påpeger, at Lolland Kommune i foråret fik to påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi de ifølge styrelsen ikke havde ført tilstrækkeligt tilsyn med Pleje Plus.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at FOA og Dennis Kristensen har advokeret for mere fokus på kvalitet end økonomi, og budskabet er da også det samme.

- Kommunerne bør afvise unormalt lave tilbud, og i stedet kræve sikkerhed, uddannet arbejdskraft og ordnede løn- og ansættelsesvilkår hos de private virksomheder, udtaler Dennis Kristensen.

Særligt Aalborg bliver af FOA fremhævet som et eksempel på en kommune, der gør op med den ensidige fokus på økonomi.

TV ØST har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lolland Kommune, der ikke er vendt tilbage med en udtalelse. 

Læs også
Lolland Kommune fyrer Pleje Plus
Læs også
Lolland Kommune fyrer Pleje Plus

 


Nyhedsoverblik