Fnatudbruddet har haft flere konsekvenser end som så.
For lørdag skulle der have været et julehjælpsarrangement for særligt trængte familier på Kobberbakkeskolen. Men skolen er lukket indtil på tirsdag på grund af fnat, så
- Så det betød, at vi lige huj-haj skulle finde ud af, hvad gør vi så. Kan vi overhovedet komme videre med den her fest? Skal vi aflyse for de 17 familier eller kan vi gennemføre det? fortæller Tanja Jeppson, der er teamleder hos Julehjælpen og koordinator på juletræsfesten i Næstved.
Desværre må vi undvære julemanden, fordi han også er ramt af fnat
Julefesten reddet
Men med hjælp fra restauranten Mona Lisa i Næstved og en masse frivillige kunne julehjælpens afdeling i Næstved alligevel fejre jul for mere end 30 børn og deres forældre.
- Fra at være i total panik og fnat over alt, så var det fedt at få at vide, at det her kan lykkedes for børnene. Vi har 34 børn, der er her i dag. Det er vi rigtige glade for, siger Tanja Jeppson.
- Desværre må vi undvære julemanden, fordi han også er ramt af fnat. Men vi har fået alle gaverne med. Så det blev jul igen.