Flyvholm til 1. maj: Vi giver den en skalle til kommunalvalget

Der er på arbejdernes internationale arbejdsdag en god stemning forud for efterårets kommunalvalg, mener Enhedslistens Eva Flyvholm

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Enhedslistens Eva Flyvholm har her til eftermiddag holdt sin 1. maj-tale i Kalundborg. Folketingspolitikeren, der egentig er på barsel, benyttede dagen til at gøre status over den politiske situation.

- Jeg elsker 1. maj. Det er jo vores vigtigste kampdag. Jeg synes, der er en rigtig god fornemmelse rundtomkring af, at folk de er klar - især i forhold til kommunal- og regionrådsvalget er de klar til at give den en skalle for at få forbedringer i vores velfærd og arbejdsforhold, siger hun.

Hvad er det dit budskab i dag?  

- Det vigtigste for mig, er at vi skal have noget mere tryghed i vores velfærdssamfund. Det kan simpelthen ikke passe, at velfærden er så udsultet, som den er nu. Der skal sættes ind og der skal investeres. Ikke i skatterabatter til de få, men i en ordentlig velfærd til os alle sammen, siger Eva Flyvholm.

Er der overhovedet noget at kæmpe for på denne dag?

- Der er sindssygt mange ting at kæmpe for. Noget af det, der er allervigtigst, er trygheden og en ordentlig velfærd. Jeg synes også, det er vigtigt at kæmpe for pensionsalderen, så den for eksempel ikke bare bliver hævet. På nuværende tidspunkt vil en social- og sundhedsassistent kunne gå på pension, når hun bliver 72 år, siger politikeren.

Eva Flyvholm er valgt til Folketinget i Sjællands Storkreds for Enhedslisten. Hun er født i 1981 og opvokset på Vestsjælland lidt uden for Jyderup. Hun er uddannet på RUC og bor i kollektiv i Valby.

150618flyvholm.jpg
Læs også
Enhedslistens nye ansigt: Glad og bekymret
150618flyvholm.jpg
Læs også
Enhedslistens nye ansigt: Glad og bekymret

Nyhedsoverblik