Det vi har sammen

Flyveplads skal omdannes til lufthavn

Arkivfoto. Foto: TV ØST (arkiv)

Det giver kunderne flere muligheder, når flyvepladsen i Rødby i den kommende tid opgraderes til lufthavn.

Flyvepladsen Lolland Falster Airport i Holeby skal opgraderes fra flyveplads til lufthavn. Det oplyser P4 Sjælland.

Det er det Fælleskommunale Flyvepladsudvalg, der har truffet beslutningen om at opgradere flyvepladsen, der blandt andet skal udstyres med teknik, så fly kan lande i alskens vejr, og med et kontor, så der kan laves toldforretning på stedet.

Ved at vi bliver told-lufthavn, så bliver det lettere for kunder at told-deklarere ting i lufthavnen. Det gør det mere attraktivt at lande her, siger lufthavnschef Hans Mouszynski til radiostationen.

Opgraderingen sker blandt andet af hensyn til byggerierne af Femern-forbindelsen og Storstrømsbroen, hvor reservedele således vil kunne flyves ind til byggeriet.

Tip os Har du et godt tip?