Flygtningefamilies lægehus: - Jeg kan ikke se, at vi kunne have handlet anderledes

Formand for PLO-Sjælland er også den forgiftede flygtningefamilies praktiserende læge. Han mener ikke, at lægehuset kunne have gjort noget anderledes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To børn er døde, og to andre er i kritisk tilstand efter at have fået levertransplantationer.

Det er status, efter at en congolesisk familie på 12 blev hasteindlagt torsdag.

I går kunne TV 2 så fortælle, at familien forgæves havde søgt lægehjælp tre gange i dagene forinden.

Haslev lægecenter var det første sted, familien kom til. 

Familien sagde ikke noget om svampe

Allerede mandag opsøgte familien lægehuset, hvor Ulrik Hesislev, der også er formand for de Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland, er læge.

Han var ikke selv til stede den pågældende dag, men han fortæller, at familien kom og klagede over mavesmerter.

- Vi fik ikke oplysningen om, at det muligvis skyldtes svampe. Hvis vi ikke får den oplysning, så har vi ikke en chance for at vide, hvad pokker vi skal handle på, siger han. 

Kunne ikke gøre noget anderledes

- Vi er selvfølgelig alle berørte af sagen, men når jeg ser tilbage, kan jeg ikke se, at vi kunne have handlet anderledes, siger Ulrik Hesislev.

PLO-formanden fortæller desuden, at det ikke var lige til at kommunikere med flygtningefamilien, da der ikke var en tolk til stede under besøget.

- Det er ikke sådan lige at skaffe en tolk, der kan swahili, siger han og understreger, at det er yderst sjældent, at man oplever svampeforgiftninger i Danmark.

Sidste gang, man behandlede mod svampe, var i 1999, fortæller han. 


Nyhedsoverblik