Flygtningefamilie havde søgt læge flere dage inden forgiftningsdødsfald

To børn i en congelesisk familie omkom torsdag efter noget, der formodentlig er en svampeforgiftning. Familien havde søgt læge flere dage tidligere. Foto: Phillippa Maigaard - TV ØST

En familie på 12 fra Haslev blev indlagt med forgiftning torsdag. To børn er omkommet, og nu er det kommet frem, at familien søgte lægehjælp mandag.

Den congolesiske flygtningefamilie, der torsdag blev hasteindlagt med forgiftningssymptomer, havde været i kontakt med sundhedsvæsenet i flere dage forinden. 

Det fortæller TV 2 mandag aften. 

Familien begyndte at få symptomer allerede mandag, og ikke først torsdag formiddag, som meldingen ellers var på politiet og Region Sjællands pressemøde torsdag aften. 

Læs også Forgiftningsmistanke: Familie søgte lægehjælp flere gange før to børns død

Opsøgte lægehjælp tre gange

Mandag opsøgte familien derfor deres praktiserende læge. 

Tirsdag aften var familien på Næstved Sygehus, hvor en datter på 15 år var indlagt kort, men blev sendt hjem igen.

Beskeden lød, at hun led af en maveinfektion på virusbasis.

Onsdag havde de så kontakt til vagtlægen, som kom på besøg i huset. Her fortæller familiens tolk til TV 2, at lægen kun ville tilse det barn, han var kommet for, og ikke et andet sygt barn.

Den 15-årige pige og en børnehaveklassesdreng er omkommet af forgiftelsen, som altså viste sig at være dødelig. 

To af deres søskende er stadig i kritisk tilstand.

Årsag vides ikke

Læs også Ekspert: Grøn fluesvamp kan være skyld i forgiftning af storfamilie

Indtil videre har meldingen været, at der formodentligt var tale om en svampeforgiftning. 

Ifølge Jacob Heilmann-Clausen, der er associate professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, kunne symptomerne i første omgang godt lyde som forgiftning med snehvid eller grøn fluesvamp.

Politiet og Region Hovedstaden er dog ifølge nyeste oplysninger endnu ikke klar over, hvad forgiftningen skyldes.

Denne artikel er opdateret

  • 23. okt 2017 kl. 20:36 Tidligere fremgik det, at det ikke kunne være grøn eller snehvid fluesvamp, der var årsag til forgiftningen. Dette er dog ikke korrekt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App