Flot start på weekenden ender ud i klassisk novembervejr

Det er med at nyde de solrige timer fredag og lørdag, for søndag byder på kølige temperaturer og byger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Weekenden starter flot og solrigt ud, men ender med klassisk gråt novembervejr.

Sådan lyder prognosen fra Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt fredag morgen.

- Weekendvejret starter rigtig flot med tørt vejr og en hel del sol til hele landet, lyder det fra Klaus Larsen.

I de tidlige morgentimer kan det være en anelse skyet, men allerede fredag formiddag skal der være sol i hele landet.

Temperaturerne falder

quote Det er jo trods alt november, så det ville næsten være mærkeligt, hvis ikke det begyndte at blive lidt gråt og koldt

Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut

Temperaturerne lægger sig omkring syv til ni grader, og vinden bliver svag til jævn fra syd og sydøst.

- Det klare vejr fortsætter natten til lørdag. Det betyder, at temperaturerne falder og flere steder kan lande lige omkring frysepunktet, siger Klaus Larsen.

- Det flotte vejr fortsætter også lørdag, hvor der bliver pænt med solskin. Til gengæld ryger temperaturerne en grad eller to ned i forhold til fredag.

Dermed kan man over hele landet forvente temperaturer mellem fem og otte grader.

Og natten til søndag vil termometeret sandsynligvis vise grader lige under frysepunktet.

Overskyet og grå søndag

Søndag bevæger et højtryk sig ind over landet, som medfører en overskyet og grå søndag, der også kan byde på byger.

- Der kommer noget kold luft fra Rusland indover forholdsvis lune Danmark, hvilket kan skabe byger, som senere på ugen også kan udvikle sig til slud, siger Klaus Larsen.

Bildæk
Læs også
Nu skal du få vinterdæk på bilen - men ventetiden er lang
Bildæk
Læs også
Nu skal du få vinterdæk på bilen - men ventetiden er lang

Temperaturerne holder sig også søndag omkring fem til otte grader.

- Generelt bevæger vi os ind i en periode, hvor temperaturerne går fra de tocifrede til de encifrede grader i dagtimerne, mens vi nærmer os frysepunktet om natten, lyder det fra meteorologen.

- Det er jo trods alt november, så det ville næsten være mærkeligt, hvis ikke det begyndte at blive lidt gråt og koldt.


Nyhedsoverblik