Det vi har sammen

Flot raketvejr til nytår - trods blæst

Der er Foto: TV ØST

Der kommer blæst - men det bliver en flot aften til nytår.

Det er gode nyheder for raketglade danskere. Nytårsaften ventes at blive mild og uden nedbør, så når viserne på uret står lodret, vil man formentlig kunne se en lysende himmel over det meste af landet.

Der ventes en del blæst i det meste af landet, der kan gøre det svært for de raketansvarlige. Ved kysterne kan vinden være kraftig.

Vejret vil samtidig føles varmt for årstiden, fortæller vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut Janne Hansen. Et højtryk i Centraleuropa pumper varme vinde mod Danmark, så der nytårsaften ventes temperaturer mellem fem og otte grader.

Dog er der en lille fare for, at lavthængende passerende skyer vil kunne ødelægge en del af oplevelsen. Helt skyfrit bliver det ikke nytårsaften.

- Det tyder på, at der vil blive flot vejr de fleste steder i landet, men skyerne vil måske tage en del af fornøjelsen. Vejret vil føles mildt for årstiden. Der vil dog komme noget vind, der kan føles hård ved kysterne.

Vi slipper for regn

Kun i den allernordligste del af landet er der risiko for regnbyger, inden nytårskrudtet bliver skudt af. Efter midnat og i løbet af natten ventes der til gengæld at falde en del nedbør.

- Vi forventer, at det første nedbør rammer Nordjylland i løbet af nytårsnat, og så breder det sig ellers til resten af landet i løbet af natten og først på morgenen.

Mens årets sidste dag formentlig opfylder de flestes ønsker, så bliver overgangen til det nye år en smule mere tvivlsomt. Den første dag i 2017 bliver trist og grå de fleste steder i landet.

Der vil falde regn i hele landet i løbet af 1. januar. Kun i Nordjylland kan man gøre sig et håb om at få solen at se, når det op ad dagen ventes at klare op.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App