Flokken af Natteravne er vokset i Slagelse

Det seneste år er antallet af Natteravne i Slagelse næsten fordoblet. Det betyder, de kan være mere på i nattelivet, fortæller lokalformand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du kender dem for deres gule jakker med reflekser. Og så kender du dem måske for at dele kondomer ud i nattelivet. Natteravnene kan du finde i adskillige større danske byer, blandt andet i Slagelse. Her har der det seneste år været stor tilslutning af frivillige.

quote Der er mange unge, der kommer hen til os og siger <em>ej, hvor er vi glade for, at i er her!</em>

Karsten Thunbo, Natteravn siden oktober 2018.

Faktisk er antallet næsten fordoblet. Fra at være 14 stykker for et års tid siden, tæller de i dag 26 Natteravne i Slagelse. Det glæder lokalformanden i Slagelse, Bill Krogh, men det har krævet en indsats, fortæller han.

- Efter jeg blev lokalformand for et år siden, har jeg holdt sådan nogle pop ups. Der har vi haft rigtig stor tilslutning. Folk har været meget interesseret i at høre, hvad det er, vi laver, siger Bill Krogh og forklarer, at mange var uvidende om, hvad Natteravnenes rolle egentlig er.

Bill Krogh fortæller desuden, at en stor del af de nye Natteravne er forældre, der selv har børn, der skal til at gå i byen.

Natteravnene deler sommetider bolsjer og kondomer ud. Billedet er ikke fra Slagelse.
Natteravnene deler sommetider bolsjer og kondomer ud. Billedet er ikke fra Slagelse. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Fantastisk at kunne hjælpe

Karsten Thunbo og konen Pia er nogle af de seneste til at trække i den gule jakke i Slagelse. Tanken var ikke uvant for dem, da de til kulturnatten i Slagelse fik en snak med Bill Krogh.

- Vi har altid snakket om, at det var noget vi ville deltage aktivt i, når vores børn blev så store, at de begyndte at blive en del af nattelivet i Slagelse, siger Karsten Thunbo, hvis ældste datter går i gymnasiet og dermed snart selv er en del af bylivet i Slagelse.

Læs også
Natteravnene tager nu også dagvagter
Læs også
Natteravnene tager nu også dagvagter

Det betyder meget for Karsten Thunbo, at han kan være med til at skabe en tryg ramme for byens unge om natten.

- Vi får mange dybdegående snakke med de her unge mennesker. Det kan være om alt lige fra kærestesorger til omgangen med stoffer osv. Og jeg synes jo, det er fantastisk, hvis man kan hjælpe dér eller give nogle gode råd, fortæller han.

Både Karsten Thunbo og hans kone går 1-2 gange om måneden, men aldrig sammen. For der er jo også børn derhjemme, der skal passes.

Jan Andersen
Læs også
Flere mødt op for at blive Natteravn: - Vi vil have vores område tilbage
Jan Andersen
Læs også
Flere mødt op for at blive Natteravn: - Vi vil have vores område tilbage

Politiet glade for Natteravne

Hos politiet sætter man pris på de guljakkede nattevandrere. Deres tilstedeværelse betyder meget for roen i nattelivet, forklarer politikommissæren i Slagelse, Frank Toftum.

quote Vi har et godt samarbejde med dem, så jo flere jo bedre

Frank Toftum, politikommissær i Slagelse.

- De er med til at skabe den der tryghed, som de unge mennesker en gang imellem kan efterspørge, siger han.

Politiet holder både flere møder med Natteravnene hvert år, og så snakker de også med dem på gaden. Men Frank Toftum pointerer, at Natteravnenes uafhængighed er en afgørende del af deres betydning.

- Natteravnene skal opretholde en fortrolighed overfor de unge, så det kan jo ikke nytte noget, at de går rundt og stikker alle, lyder det.

Jan Andersen
Læs også
Frivillige vil skabe tryghed i bandekonflikt - Natteravne på tur i uroplaget ghetto
Jan Andersen
Læs også
Frivillige vil skabe tryghed i bandekonflikt - Natteravne på tur i uroplaget ghetto

Han ser med glæde på, at der er kommet flere gule jakker i Slagelse  

- Det er kun positivt. Vi har et godt samarbejde med dem, så jo flere jo bedre, konstaterer politikommissæren.

Flere Natteravne betyder mere overskud

Bill Krogh kan med glæde sidde og kigge på en kalender, der hele vejen frem til uge 24 viser besatte hold i weekenderne. Det så helt anderledes ud for et år siden.

- Vi var faktisk næsten ikke ude sidste forår, fortæller han om tiden før de mange nye frivillige.

De ekstra hænder har også betydet, at Natteravnene i Slagelse nu går et par ekstra timer fredag nat. Og så har det givet mulighed for at hjælpe til udenfor Slagelses bygrænse.

- Vi kan brede os lidt mere. Der er jo ikke nogle Natteravne i Skælskør, og de har spurgt, om vi kan gå dernede, når der er specielle arrangementer, fortæller Bill Krogh.

Antallet af Natteravne i Slagelse er næsten fordoblet på et år.
Antallet af Natteravne i Slagelse er næsten fordoblet på et år. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Han håber dog på, at flere vil slutte sig til. Specielt kvinder kan der være mangel på, og det er vigtigt, at begge køn er repræsenteret.

- For hvis nu vi møder en pige med problemer, er det ofte nemmere for en kvindelig Natteravn at tale med hende, forklarer han.

Karsten Thunbo håber også, at flere vil følge hans fodspor. Han er ikke i tvivl om, at deres arbejde er værdsat.

- Der er mange unge, der kommer hen til os og siger ej hvor er vi glade for, at i er her, afslutter han.

Først for nyligt er Natteravnene begyndt at registrere, hvor mange frivillige de forskellige byer har. Det har derfor ikke været muligt at få et endeligt overblik for vores region. Chef for Natteravnene, Claus Staunstrup Nilsson, fortæller dog, at der er cirka 3.000 Natteravne landet over, og at foreningerne i Midt- og Sydsjælland generelt er nogle af de større.


Nyhedsoverblik