Flertal gør det dyrere at omgå reglerne for kontanthjælp

Det skal have konsekvenser, hvis man modtager kontanthjælp og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man i dag får kontanthjælp, men ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal det have mærkbare konsekvenser.

Samtidig skal reglerne gøres mere enkle ifølge en ny aftale, som skal få kommuner til at begå færre fejl, når de sætter ind over for borgere, der bør stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

- Området har vokset sig frem til at være en kæmpestor jungle, og det er primært vores skyld som politikere, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde.

Aftale skal styrke retssikkerheden

Modtager man for eksempel uberettiget kontanthjælp, mens man er i udlandet, bliver ydelsen nedsat med op til en tredjedel i 20 uger, og der rejses krav om tilbagebetaling.

I dag bliver kontanthjælpen nedsat med en tredjedel og kun i tre uger.

Henrik Hass
Læs også
28.200 er røget ud af kontanthjælpssystemet på to år
Henrik Hass
Læs også
28.200 er røget ud af kontanthjælpssystemet på to år

Aftalen vil styrke retssikkerheden og gøre det lettere for borgere at forstå reglerne ifølge aftalepartierne.

- I dag er der cirka 80 sanktionstyper, og i fremtiden vil der være fire. Så kommunerne får lettere ved at sanktionere dem, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesministeren.

Bag aftalen står foruden regeringen Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Hotline skal vejlede kommunerne

Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) er godt tilfreds.

- Vi er godt tilfredse med aftalen, hvor kommunerne skal tænke over, hvad de sætter de svageste til. For eksempel at de ikke sættes til at rejse 50 kilometer for at tage imod et tilbud, siger han.

Henrik Hass
Læs også
Fra kontanthjælp til sin egen chef: Kommunen hjalp Henrik i gang
Henrik Hass
Læs også
Fra kontanthjælp til sin egen chef: Kommunen hjalp Henrik i gang

Der oprettes en hotline, som skal vejlede kommunerne om reglerne for stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere og i forbindelse med politianmeldelse af borgere, der har begået socialt bedrageri.

- Der er kommuner, der ikke tidligere har anmeldt syrienkrigere for socialt bedrageri, det er 100 procent uacceptabelt, og det kan jeg ikke forstå, siger Troels Lund Poulsen.

Tiltag skal værne om de svageste borgere

Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) er også tilfreds med oprettelsen af en hotline og den skærpede indsats mod socialt bedrageri.

1474304303_jobcenter.jpg
Læs også
Se hvor god din kommune er til at få folk ud af kontanthjælp
1474304303_jobcenter.jpg
Læs også
Se hvor god din kommune er til at få folk ud af kontanthjælp

De nye tiltag skal komme de reelt svage borgere til gode.

- Dem skal vi værne om, og derfor skal vi sørge for, at nogle ikke udnytter systemet, så vi har råd til de rigtige ydelser.

- Det er vigtigt for os, at de mennesker, der i forvejen er syge og har det svært, ikke bliver jagtet gennem systemet og får alle mulige hammere i hovedet, som de ikke kan reagere på, siger han.


Nyhedsoverblik