Flertal giver grønt lys: Nu rykker kæmpevindmøllerne et skridt nærmere

Det var kun Niels Keldberg fra Dansk Folkeparti, der stemte imod forslaget om kæmpevindmøllerne ved Sparresholm Gods.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre kæmpevindmøller ved Sparresholm Gods på Sydsjælland er nu et skridt nærmere på at blive til virkelighed.

Det er realiteten, efter byrådsmødet i Næstved Kommune tirsdag aften, hvor vindmøllerne var på dagsordenen. Her var der nemlig et klart flertal for at sende forslaget videre i høring.

- Som radikal er jeg simpelthen så glad, hver gang man sætter en vindmølle op i Næstved Kommune, fordi alle vindmøller bidrager til den grønne omstilling, som vi som samfund er nødt til at beskæftige os rigtig meget med, lød det fra Lars Hoppe Søe (RV) fra byrådssalen. 

thomas.sub_.01.jpg
Læs også
Godsejer vil stille kæmpevindmøller op: - Vi kan ikke leve af Morten Korch-idyllen
thomas.sub_.01.jpg
Læs også
Godsejer vil stille kæmpevindmøller op: - Vi kan ikke leve af Morten Korch-idyllen

Én DF'er var imod

Det var sådan set kun Niels Keldberg (DF), der var imod.

- Det kan da godt være, I synes de er smukke de her møller. Jeg kan også godt lide vindmøller, men jeg kan bedst lide dem, når de står ude på havet, fordi det er derude, de kan lave al strømmen, sagde han ved byrådsmødet. 

Carsten Rasmussen
Læs også
Borgmester ønsker kæmpevindmøller på Sydsjælland: - Vi skal have vedvarende energi
Carsten Rasmussen
Læs også
Borgmester ønsker kæmpevindmøller på Sydsjælland: - Vi skal have vedvarende energi

- Og så skal der ikke være møllestop overhovedet på grund af flagermusene eller nogen andre. Så derfor kan man ligeså godt sætte dem derud, fordi i det område blæser det næsten ikke. Hvis det så endelig blæser og flagermusene er ude og flyve, så stopper de. Så bliver der ikke lavet strøm.

90-95 procent sikker borgmester

- Jeg er 90-95 procent sikker på, at de her vindmøller kommer op.

Sådan lyder det fra Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune, efter byrådsmødet. 

- Der skal komme noget markant frem i høringen, som skal ændre den her holdning, som vi har taget i aften et stort flertal i byrådet.

Det er planer, der har udløst en voldsom debat. Lytter I slet ikke til, hvad borgerne siger i sådan en sag her?

- Jo, selvfølgelig lytter vi til borgerne. Nu er det ikke første gang, der har været den debat her i Næstved. Vi må bare erkende, at vi bliver nødt til at sætte vindmøller op der, hvor det rent fysisk og lovligt kan lade sig gøre. Det er vi nødt til. Selvfølgelig er der nogle naboer, der bliver bekymrede, det vil der altid være, når der sker sådan noget her, men som sagt er vi nødt til at sikre os, at vi får den her vedvarende energi og ikke bliver ved med at bruge kul og olie til at forsyne Danmark, siger Carsten Rasmussen.

Høringsfasen varer fra den 6. juni til den 7. august.


Nyhedsoverblik