Flere unge står uden job i Slagelse

Et stigende antal unge står uden job og uddannelse i Slagelse Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af langtidsledige er fra december sidste år til juni i år steget med 2 procent i Slagelse Kommune.

På landsplan er antallet ellers generelt faldet, men i Slagelse går udviklingen i den forkerte retning. Det skriver Sjællandske.

Forklaringen på stigningen er ifølge Slagelse Kommune, at der er blevet flere langtidsledige unge, som både står uden job og uden for uddannelsessystemet.

Kommunen arbejder på en række tiltag

- Unge uden uddannelse er en af Slagelse Kommunes største udfordringer. Vi har stadig ikke knækket kurven, og vi arbejder på en lang række tiltag, som skal sikre at færre unge møder ind på jobcentret uden en uddannelse, siger Helle Jacobsen (Venstre), der er formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget til Sjællandske.

Kommunen vil nu forsøge at gøre noget ved problemet ved eksempelvis at samle ungeindsatsen i et såkaldt Ungehus. Og så vil de også fokusere på at reducere frafaldet fra ungdomsuddannelserne.


Nyhedsoverblik