Gedser Landevej syd for Nykøbing Falster blev onsdag eftermiddag scenen om et usædvanligt syn, da der pludselig lå adskillige tons korn på vejen.
- Kornet er tabt fra et køretøj. Landmanden har selv angivet, at der skulle være tale om 10-12 tons, siger vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Anders Mikkelsen.
Trafikken har kunnet passere i sydgående retning, mens den nordgående måtte ledes ad andre veje.
Oprydningen på stedet skete ifølge vagtchefen uden politiets tilstedeværende, og der skulle ifølge vagtchefen nu være ryddet op.