Det vi har sammen

Flere skud affyret i Stenlille: Politiet søger vidner

Politiet er på stedet og arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Foto: René Lind

Politiet melder om flere skud i Stenlille. Ingen er umiddelbart blevet ramt, lyder det fra politiet.

Der er blevet affyret skud ved Stationsvej i Stenlille mandag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

De oplyser, at der umiddelbart ikke er nogen, der er kommet til skade. De efterlyser dog vidner, der har været i området omkring klokken 20.15 og som har set noget mistænkeligt.

Til Ritzau fortæller vagtchef Jan Andersen, at de har fået anmeldelser om tre-fire skud.

- Vi er på stedet og arbejder intenst på at finde ud af, hvad der er sket, siger han til Ritzau.

Politiet har pt. ikke flere oplysninger.  

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App