Flere piger får HPV-vaccine – vores region halter bagefter

Andelen af HPV-vaccinerede piger er stigende landet over. I vores region er færre unge piger dog vaccineret end landsgennemsnittet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Andelen af unge piger, der får de to beskyttende stik mod HPV, er stigende.

Det viser nye tal fra Statens Serum Institut.

I vores sendeområde er stigningen dog ikke helt så høj, som i resten af landet. Faktisk er det kun i Storkøbenhavn, at tilslutningen til vaccinen er lavere.

Heidi Nielsen
Læs også
Mor afvist af to skoler: Debataften om HPV-vaccine for kontroversiel
Heidi Nielsen
Læs også
Mor afvist af to skoler: Debataften om HPV-vaccine for kontroversiel

Færre vaccinerede her i regionen

Forældre opfordres til at lade deres piger vaccinere, når de fylder 12 år. Derfor omhandler de nye tal omhandler netop piger, der er født i 2002 til 2004.

På landsplan er 55 procent af pigerne fra årgang 2002 færdige med det gratis vaccinationsprogram.

I vores region er det tal 51 procent.

Landsgennemsnittet for pigerne fra 2003 er 32 procent, mens det her i regionen kun er 27 af pigerne, der er født dette år, der har fået det andet og sidste stik. 

En stigning på 100 procent

Siden april er andelen af færdigvaccinerede piger, der er født i 2004, steget med 100 procent her i regionen.

Det betyder, at det i august var 20 procent af de 12-13-årige piger, der var dækket af vaccinen.

Det tal er dog også lavere end landsgennemsnittet, der ligger på 22 procent.

140125_HPV.jpg
Læs også
Natasja væk fra skolen på tredje år efter HPV-vaccine
140125_HPV.jpg
Læs også
Natasja væk fra skolen på tredje år efter HPV-vaccine

Nyt tiltag med breve til forældre

I perioden fra marts til august i år er der blevet udført 4.200 vaccinationer om året. I samme periode sidste år var det tal 2.200.

De nye data viser, at mange 12-14-årige piger har fået deres første stik i løbet af de seneste måneder.

Derfor kan noget tyde på, at et tiltag, der begyndte i marts i år, har båret frugt.

Her sender de praktiserende læger et brev til forældrene til piger, der snart fylder 12 år.

Formålet med brevene er at få forældrene til at overveje tilbuddet om det gratis vaccinationsprogram nøje. 


Nyhedsoverblik