Flere piger får HPV-vaccine: - Vi vil gerne have, det skal gå endnu bedre

Selvom et stigende antal danske piger får HPV-vaccinen, så ønsker Kræftens Bekæmpelse sig, at det endnu flere tilslutter sig i fremtiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et stigende antal piger sætter sig i stolen hos lægen og bliver vaccineret mod virussen HPV, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft hos unge piger og kvinder.

Og selvom det vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse, så håber de fortsat, at andelen vil blive meget større i fremtiden.

- Vi vil gerne have, at det skal gå endnu bedre, for vi vil gerne have, at 80 procent tager imod vaccinationen, og i øjeblikket er landsgennemsnittet omkring 55, siger overlæge og projektchef Janne Bisgaard.

HPV-vaccine
Læs også
Flere piger bliver HPV-vaccineret - men Vordingborg halter efter
HPV-vaccine
Læs også
Flere piger bliver HPV-vaccineret - men Vordingborg halter efter

Forstår bekymring

Også her i regionen oplever alle 12 kommuner fremgang i antallet af vaccinerede piger, men der er stadig store forskelle. I toppen ligger Kalundborg og Næstved med en andel på 56, mens Vordingborg skraber bunden. Her bliver kun 40 procent af kommunens piger færdigvaccineret mod HPV. I den sydsjællandske kommune er de altså kun halvvejs mod det overordnede mål hos Kræftens Bekæmpelse.

- Det er svært at sige, hvad årsagen er, men jeg tror, der har været en masse tvivl blandt forældrene, fordi der har været en masse negativ medieomtale af vaccinen. Det gør selvfølgelig, at man er i tvivl om, hvorvidt man skal lade sin datter vaccinere eller ej, siger Janne Bisgaard.

- Det er rigtig ærgerligt, og hos Kræftens Bekæmpelse kan vi kun beklage det, for der er ikke ret mange kræftsygdomme, hvor vi rent faktisk på sigt kan forebygge, at man får kræft, med noget så simpelt som en vaccine.

FAKTA OM HPV:

  • HPV er en virus, der kan føre til livmoderhalskræft.
  • HPV-vaccinen har været en del af børnevaccinationsprogrammet siden 2009.
  • Vaccinen er hidtil kun blevet tilbudt piger. Men med finansloven for 2019 er det blevet besluttet, at drenge også skal tilbydes en gratis HPV-vaccine fra den 1. juli 2019.
  • Børn under 15 år skal vaccineres ad to omgange for at være færdigvaccinerede. Unge over 15 år skal vaccineres tre gange inden for 12 måneder, før de er færdigvaccinerede.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den første dosis gives, når barnet er fyldt 12 år.
  • I maj 2017 lancerede Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab kampagnen Stop HPV.

Kan du forstå, at nogen er bekymrede for at lade sig vaccinere?

- Det forstår jeg udmærket godt. Derfor skal man selvfølgelig, hvis man er i tvivl, tage imod den mulighed at tage ned til sin læge og få en snak om vaccinen og høre, hvad status er nu, så man har et oplyst grundlag at beslutte sig på, siger overlægen.

quote Jeg tror, der har været en masse tvivl blandt forældrene, fordi der har været en masse negativ medieomtale af vaccinen

Janne Bisgaard, overlæge og projektchef, Kræftens Bekæmpelse

Oplysning er vejen

Hvis det skal lykkes at nå målet på 80 procent, så skal der netop oplysning og samarbejde til, lyder det fra Janne Bisgaard.

- Vi skal blive ved med at gå ud og beskrive, at det er en sikker vaccine, og at man har klart flere fordele end ulemper, hvis man får den. Og så tror jeg lige så stille, at folk vil lægge mærke til, at der ikke er grund til uro. Der er ikke nogen væsentlige gener forbundet med den her vaccine, som adskiller sig fra andre børnevacciner og rejsevacciner i øvrigt, siger hun.

På finansloven for næste år er der afsat penge til, at drenge fra 12 års-alderen også kan få tilbudt HPV vaccinationen som en del af børnevaccinationsprogrammet. Det træder i kraft den 1. juli 2019.


Nyhedsoverblik