Flere lærlinge bliver ansat i virksomheder: - Vi er nødt til at tage uddannelsesansvaret på os

27 procent flere lærlinge har skrevet under på en kontrakt med sjællandske murervirksomheder end sidste år, viser nye tal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden starten af 2018 har de sjællandske murervirksomheder ansat 154 nye lærlinge.

Det svarer til 27 procent flere end sidste. Og så er det en stigning, der ligger over landsgennemsnittet på 11 procent, viser nye tal for Undervisningsministeriet.

Det er en udvikling, som glæder formanden for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen.

quote Allerede nu kan vi mærke, at der mangler faglærte murere, og om få år ser prognoserne endnu sortere ud

Jesper Toftebjerg Andersen, formand for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster

- Det er rigtig godt at se, at virksomhederne på Sjælland og Lolland-Falster er med til at uddanne den næste generation af dygtige håndværkere. For dem har vi brug for. Allerede nu kan vi mærke, at der mangler faglærte murere, og om få år ser prognoserne endnu sortere ud, udtaler han i en pressemeddelelse.

EUC Nordvestsjælland
Læs også
Overblik: Sådan går det erhvervsuddannelserne i din kommune
EUC Nordvestsjælland
Læs også
Overblik: Sådan går det erhvervsuddannelserne i din kommune

Færre kommer i skolepraktik

Udviklingen betyder samtidig, at langt færre murerlærlinge kommer i skolepraktik. Andelen er nemlig mere end halveret. I oktober i år var der otte lærlinge i skolepraktik, mens det sidste år var 19.

VVS
Læs også
44.000 arbejdsgivere får regning for manglende lærlinge
VVS
Læs også
44.000 arbejdsgivere får regning for manglende lærlinge

Og det er også en positiv udvikling, lyder det fra Dansk Byggeri.

- Man kan lære meget teknik i skolepraktik. Men hvis man som lærling skal kende til tempoet og arbejdsrutinerne på en byggeplads, er man nødt til at komme ud i virkeligheden. Derfor er jeg meget tilfreds med, at der er så få elever i skolepraktik. Nu skal vi bare have de allersidste ud i en rigtig murervirksomhed, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Nødvendigt, at flere kommer i lære

Men det er også nødvendigt, at lærlingene kommer ud i virksomhederne. For mange murersvende går snart på pension, og der mangler allerede nu faglærte murersvende.

erhvervsuddannelse
Læs også
Tvang skal skabe flere praktikpladser
erhvervsuddannelse
Læs også
Tvang skal skabe flere praktikpladser

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at bygge- og anlægsvirksomheder har opgivet at finde kvalificerede medarbejdere 5.600 gange siden 1. juli i år.

- Og i murerfaget er der rigtig mange stillinger, hvor der snart skal ansættes en yngre medarbejder. For mange mestre og svende går snart på pension. Derfor står vi også i en situation, hvor vi simpelthen er nødt til at tage uddannelsesansvaret på os og ansætte flere lærlinge, hvis vi vil have nye kræfter til at forsætte håndværket, siger Jesper Toftebjerg Andersen.


Nyhedsoverblik