Flere kommuner opnår klimamål før tid: - Det har givet os blod på tanden

Flere kommuner har valgt at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Fire kommuner i TV ØST's sendeområde har nået deres mål før tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere kommuner her i regionen kan klappe sig selv på skuldrene.

For Holbæk, Stevns, Vordingborg og Lolland er de kommuner i TV ØST's sendeområder, der har nået deres klimamål før tid. 

Det er sket med tiltag som konvertering af varmekilde fra olie til vandpumpe eller fjernvarme, udskiftning af cirkulationspumper og efterisolering. 

quote Vi er selvfølgelig glade og stolte over at have nået målet, men det er ikke en sovepude

Peter Sarka, energileder i Service og Bygninger i Lolland Kommune

Målene er sat i samarbejde med Natur Fredningsforeningen, hvor de kommuner, der ønsker det, kan blive klimakommuner. I TV ØST's sendeområde gælder det ni kommuner, som hver især skal reducere deres CO2-udledning med 2-3 procent årligt. 

Hvornår samarbejderne ophører, og om kommunerne ønsker at forlænge aftalerne, er forskelligt. 

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Lolland var den anden kommune i Danmark til at indgå et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. 

I 2025 er planen, at Lolland Kommune som maksimum må udlede 2.899 tons CO2, men allerede i 2017 var  kommunen nede på 2.864 tons. De har derfor nået deres mål i god tid. 

- Vi er selvfølgelig glade og stolte over at have nået målet, men det er ikke en sovepude. Det har givet os blod på tanden til at lave yderligere tiltag på området, siger Peter Sarka, energileder i Service og Bygninger i Lolland Kommune. 

Udregningen er på baggrund af Lolland Kommunes mål om at reducere CO2-udledningen med tre procent årligt med første måling som udgangspunkt. Det samme gør sig gældende for udregningen ved alle kommuner i TV ØST's sendeområde. 

44 millioner kroner er gået til kommunekassen 

Siden 2008 har Lolland Kommune iværksat en række initiativer til at nedsætte kommunens CO2-udledning, og det er ikke gået stille for sig. 

- Et af de tiltag, vi har iværksat, er at få energimærket bygningerne i kommunen. Vi har fået et eksternt firma, som ser på alle energiforhold og derefter vurdere bygningerne med bogstaver fra A til E, men firmaet kommer også med forslag til forbedringer, siger Peter Sarka fra Lolland Kommune. 

quote Hovedformålet er at blive grønnere, og heri er økonomien en sidegevinst

Peter Sarka, energileder i Service og Bygninger i Lolland Kommune

- Da det er svært at skaffe sig et overblik over kommunens energiforbrug, har vi også valgt at investere i software til at aflæse el, vand og varme, fortsætter han. 

Tiltagene er langt fra gratis, men hvis man ser på, hvad det ville have kostet kommunen ikke at have haft en indsats på miljøområdet, har kommunen sparet omkring 44 millioner kroner igennem årene. 

Pengene er gået til andre områder i kommunen, men hvad de er gået til, er afdelingen Service og Bygninger i kommunen ikke herre over. 

Klimakommunerne skal gøre kloden grønnere

Selvom det kan virke, som om at de grønne tiltag i kommunernes bygninger kan virke som en dråbe i havet, når det kommer til klodens miljøudfordringer, mener Lolland Kommune, at det er vigtigt at kommunerne går forrest. 

- Hovedformålet er at blive grønnere, og heri er økonomien en sidegevinst, siger Peter Sarka fra Lolland Kommune. 

En betragtning professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet er enig i. 

- Alle skal gøre en indsats. At nedsætte forbruget med eksempelvis to procent årligt er en måde at sætte realistiske mål, siger Eigil Kaas. 

- Mange bække små gør en stor å, fortsætter han. 


Nyhedsoverblik