Flere kilo kokain og to pistoler lå gemt ved sportshal

Fund i et krat ved Sørbyhallen nær Slagelse endevendes i retssag mod tre unge mænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke kun sparket til fodbolde og trillet petanquekugler ved en sportshal i Sørbymagle på Vestsjælland.

Også narkokriminelle har tilsyneladende benyttet sig af arealerne ved Sørbyhallen, som ligger nær Slagelse.

Gemt i krattet bag hallen fandt politiet sidste efterår mere end fem kilo kokain i en taske. Samme sted lå også en vakuumpakket pose med to Zastava-pistoler, hvoraf den ene var forsynet med lyddæmper.

Oplysningen stammer fra et anklageskrift mod tre unge mænd, som stilles for Retten i Næstved i begyndelsen af august.

Kokain på både lager og arbejdsplads

Den ene, der er 23 år, tiltales for fundet ved hallen. Og han er ifølge anklagemyndigheden desuden medansvarlig for et andet lager, som blev afsløret i et kælderrum i Slagelse. Her fandt betjente under en ransagning 10,7 kilo amfetamin og yderligere 1,5 kilo kokain.

I øvrigt var der ligeledes gevinst, da politifolkene besluttede sig for at tjekke den 23-åriges arbejdsplads på en større virksomhed. I hans stålskab lå en Fjällräven-rygsæk med penge og hash.

I alt drejer straffesagen sig om cirka 17 kilo amfetamin og om godt syv kilo kokain, hvoraf noget – ifølge tiltalen – blev leveret til en mand i Kalundborg.

Politi
Læs også
Kæmpe narkofangst: Politiet fandt 50 kg amfetamin i Slagelse
Politi
Læs også
Kæmpe narkofangst: Politiet fandt 50 kg amfetamin i Slagelse

En del af en større sag

Sagen mod de tre er en gren af et endnu større kompleks. Kulminationen på efterforskningen skete 6. oktober sidste år, da betjente slog til på parkeringspladsen ved Bilka i Slagelse. 

50 kilo amfetamin blev beslaglagt, og derefter fandt politifolkene frem til et laboratorium, hvor man var ved at fremstille yderligere 50 kilo af samme stof, har politiet tidligere oplyst.

Disse store fund – og fortjenesten – bliver omdrejningspunkt for en anden straffesag, som begynder ved retten 21. september, og som vil strække sig frem til januar, oplyser senioranklager Mariam Khalil fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Stor narkosag: Nu er 13 anholdt
070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Stor narkosag: Nu er 13 anholdt

Nyhedsoverblik