Sygehus undersøger tusindvis af journaler efter mangelfulde kræftundersøgelser

Ni kvinder fik konstateret kræft efter fornyet undersøgelse i sagen om mangelfulde brystundersøgelser. Flere kvinders journaler skal nu gennemgås.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere kvinders journaler skal gennemgås i sagen om mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.

Det oplyser Region Sjælland.

Kvinders journaler tilbage fra marts 2013 skal nu gennemgås. Det omfatter 8700 kvinders journaler.

Først skal kvinderne, som har fået konstateret brystkræft identificeres. Og så vil sygehuset med hjælp fra eksterne eksperter vurdere, om disse kvinders kræftforløb kan relateres til en mangelfuld undersøgelse.

quote Nu går vi så i gang med at finde dem, som har haft kræft, og som muligvis kan have haft en mangelfuld undersøgelse

Vagn Bach, sygehusdirektør

I så fald vil de få hjælp og vejledning til at søge erstatning.

I første omgang blev 2600 kvinders undersøgelser fra perioden 1. januar 2016 til 24. maj 2017 gennemgået, fordi der var stor risiko for, at disse kvinder havde uopdaget kræft i brystet.

Ved gennemgang af disse kvinder fandt man 734, som skulle tilbydes nye undersøgelser. Sygehusdirektør Vagn Bach oplyser, at næsten alle kvinderne er blevet genundersøgt.

Sygehusdirektør Vagn Bach og Mammografi
Læs også
Sygehusdirektør forklarer: Derfor er alle fejlbehandlede kvinder ikke genindkaldt
Sygehusdirektør Vagn Bach og Mammografi
Læs også
Sygehusdirektør forklarer: Derfor er alle fejlbehandlede kvinder ikke genindkaldt

- Vi har valgt at starte med at finde de patienter, som potentielt kunne have en kræftknude og gennemgå dem, som ikke var opdaget. Så vi får behandlet dem, som kunne have en kræftknude, som ikke var opdaget.

- Nu går vi så i gang med at finde dem, som har haft kræft, og som muligvis kan have haft en mangelfuld undersøgelse, siger Vagn Bach.

Ni kvinder har foreløbigt fået konstateret kræft

For den nye gruppe gælder det derfor, at de allerede vil have fået opdaget en eventuel kræftsygdom, hvis de skulle have fået en mangelfuld undersøgelse, fordi undersøgelsen ligger så langt tilbage, forklarer Vagn Bach.

Ni kvinder har foreløbigt fået konstateret kræft efter den nye undersøgelse af de 734 kvinder. Tidligere har det været fremme, at syv havde fået kræft, men det antal er altså steget.

Ringsted Sygehus
Læs også
Flere kvinder kan have fået brystkræft efter mangelfulde undersøgelser
Ringsted Sygehus
Læs også
Flere kvinder kan have fået brystkræft efter mangelfulde undersøgelser

- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, at alle ni kvinder er syge på grund af mangelfuld undersøgelse, siger Vagn Bach.

Han fortæller, at de ni kræftramte kvinder er blevet tilbudt hjælp, en personlig samtale på sygehuset og blevet opfordret to at klage over forløbet.


Nyhedsoverblik