Flere grise aflivet efter brand på Falster

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere grise har måtte aflives efter der i morges var kraftig røgudvikling i en grisestald på Falster.

Indtil videre har tre grise måttet aflives efter en brand ved Stubbekøbing på Falster onsdag morgen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Grisene er påvirket af røg og stress, og en dyrlæge vurderer, hvad der skal ske. Det er også ham, der afliver de dyr, som skal aflives, siger vagtchef Ove Kristoffersen til TV ØST.

Årsag til brand ikke fundet

Aflivningerne kommer, efter en staldbygning på Bringsevej ved Stubbekøbing onsdag morgen blev ramt af en kraftig røgudvikling.

Meldingen om branden kom klokken 6.40  - men det er endnu ikke lykkedes at finde årsagen til røgudviklingen.

- Der har ikke været ild nede ved grisene i stalden, ligesom der ikke har været flammer op af taget. Brandvæsenet arbejder stadig på at finde brandårsagen i tagkonstruktionen, siger Ove Kristoffersen.

Der var 1500 svin i stalden, da meldingen om branden kom. 


Nyhedsoverblik