Flere færgeafgange aflyst på grund af høje bølger

Flere afgange mellem Sjællands Odde og Aarhus er aflyst onsdag morgen. Foto: Mols-linjen

Den kraftige blæst giver også problemer for færgetrafikken onsdag morgen.

Molslinjen har måttet aflyse flere færgeafgange onsdag morgen som følge af den kraftige blæst og meget høje bølger.

Det oplyser PR- og kommunikationschef Jesper Maack til TV  ØST.

- Bølgerne nærmer sig fire meter, og så siger kaptajnerne stop. Man kan godt sejle i det, men det bliver ikke nogen rar tur, siger han.

Følgende afgange i vores område er aflyst:

  • Aarhus-Odden klokken 06.45
  • Odden-Aarhus klokken 08.20
  • Spodsbjerg-Tårs klokken 06.15, 07.15.og 08.15
  • Tårs-Spodsbjerg klokken 06.15, 07.15.og 08.15

Også al sejlads mellem Askø og Bandholm er i øjeblikket aflyst, står der på Lolland Færgefarts hjemmeside. Det er uvist, hvornår sejladsen genoptages.

Følger situationen tæt

Bedre ser det ud hos Scandlines, som endnu ikke har måttet aflyse nogen afgange.

- Vi følger situationen tæt, og det er et øjebliksbillede. Vandstanden kan komme til at drille os. Men indtil videre ser det fint ud, siger pressekontakt Annemarie Zinck.

Hun opfordrer til, at man følger med på Scandlines hjemmeside i løbet af dagen. Alle eventuelle ændringer vil blive meldt ud.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App